Genbrugs-grønt reddede Persille fra depression og angst: 'Nu ved jeg, at jeg ikke er uduelig'

Persille Ingerslev gik fra kontanthjælp og selvmordstanker til et liv med mening, da hun forvandlede sin vindueskarm til en have.

Har du hørt om Persille Ingerslev?

Måske følger du hende på Facebook? Måske er du en af de mange tusinde danskere, som har sendt hende et brev og bekendt dine inderste følelser? Måske har du aldrig hørt om kvinden bag det særprægede navn.

Uanset fortjener Persille Ingerslev fem minutter af din tid, for hendes historie er ligeså usædvanlig som hendes navn. Den handler om både depression og porrer, men det bliver den ikke mindre interessant af.

I dag er Persille Ingerslev 40 år, men siden 17-års alderen har hun kæmpet med angst og depression. En depression som i mange år fik tæt følgeskab af skam: Skam over at hun ikke havde taget en uddannelse, skam over ikke at have et job, skam over ikke at være noget for nogen. Persille Ingerslev var mester i at skamme sig.

- Bare når jeg gik på gaden, skammede jeg mig. Jeg skammede mig over mit udseende, jeg skammede mig over at være på kontanthjælp, siger hun.

Når Persille Ingerslev engang imellem prøvede kræfter med et job, efterlod det hende med en følelse af nederlag. Endnu en gang var der noget, hun ikke var god til. Hun endte tit med at ligge i fosterstilling i sengen derhjemme i lejligheden på Frederiksberg uden at vide, at hendes fremtid i virkeligheden skulle byde på meget mere mening, end hun kunne drømme om.

Persille Ingerslev bliver ofte spurgt, om hun har været til numerolog, men det har hun ikke. Dengang hun blev født var hendes storesøster fire år, og hun syntes Persille var sådan et fint navn. Det kunne Persilles forældre ikke stå for. (Foto: Martin Fält)

I en alder af 25 år blev Persille Ingerslev indlagt med dyb depression. Inden da havde hun flere gange overvejet, om hendes bidrag til verden i virkeligheden var at holde op med at leve. Da hun blev udskrevet fra hospitalet og gled ind i den kommunale verden af aktiveringsindsatser, blev hun tilbudt en plads i en såkaldt terapi-have, for havearbejde har dokumenteret effekt mod depression. Men tilbuddet skræmte hende mere, end det hjalp hende.

- På det tidspunkt havde jeg en følelse af at være en nasser på velfærdssamfundet, fordi jeg fik kontanthjælp. Tanken om, at jeg optog en plads i sådan en have, som kunne være kommet en krigsveteran til gavn, den kunne jeg simpelthen ikke have.

I stedet besluttede Persille Ingerslev sig for at skabe sin egen have. Hun boede i lejlighed, havde ingen penge og ingen viden. Men hun havde en stærk fornemmelse af, at der var mening i at dyrke grøntsager.

For Persille Ingerslev handler glæden ved at dyrke ikke om at få afkast, det handler om noget langt større: 'I min verden er diversiteten det vigtige. Inden for ærteindustrien har vi et normalitetsprincip. Vi dyrker ærter på det samme tidspunkt, og det er den samme sort, som vi ved giver et stort afkast. Men ærter findes i mange andre versioner. Der findes blå ærter, stribede ærter, og de giver afkast hele sommeren. Den diversitet elsker jeg.' (Foto: Martin Fält)

- Da jeg var på kontanthjælp, havde jeg en konstant følelse af knaphed. Der er ingenting, der rækker, og den følelse stresser én. Når man så beskæftiger sig med naturen, så får man en følelse af overflod og overskud. Det giver følelsen af valg og muligheder.

Følelsen blev helt konkret, da hun på en skraldetur fandt en pose jordskokker i en container. Hun prøvede at plante dem i jord igen og så, at de spirrede. Følelsen af, at hun kunne gendyrke grøntsager, som alligevel skulle smides ud, blev en direkte øjenåbner.

Langsomt begyndte Persille Ingerslev at udforske princippet om at gendyrke grøntsager og frø, som ellers bare gik til spilde. Hun havde kun sin vindueskarm til at afprøve sine planteeksperimenter i, men hun opdagede, at arbejdet med de spirrende vækster gjorde hende godt.

Rester af forårsløg kom hun ned i en potte med jord, og hun så, at de voksede op igen. Kikærter fra køkkenskuffen blev til spiseligt spirregrønt, og et grønkål fik nyt liv igen. Persille Ingerslev levede af genbrugsgrønt.

For Persille Ingerslev er gendyrkning eller 'regrow', som det hedder på engelsk, et udtryk for, at man gendyrker planter, planterester eller frø, som alligevel skulle være smidt ud. Her ses en porre, som er vokset op fra et porreskud. Igennem tiden har Persille Ingerslev dyrket 36 hele porrer ud af to halve porrer. (Foto: Martin Fält)

Når forsøgene mislykkedes, eller når hun savnede inspiration, var der næsten ikke noget hjælp at hente på Google.

- Meget af min viden om det her emne er noget, jeg har lært mig selv, og jeg har nærmest lavet min egen forskning. Det er lidt mærkeligt, at emnet var så uopdaget, for i vores overflodssamfund, giver det bare så god mening at gendyrke, fortæller hun.

For Persille Ingerslev var opdagelserne i vindueskarmen for vilde til, at hun bare kunne rumme dem alene. Hun oprettede derfor en Facebookside, hvor hun kunne dele sine tanker. Både om hendes nyeste erfaringer med grøntsagerne og krydderurterne, men også tankerne om angsten og depressionen delte hun med de mange nye følgere som med årene kom til.

På en eller anden måde var det som om at kombinationen af have-tanker og depressionstanker gik utrolig godt hånd i hånd. Persille Ingerslev oplevede i hvert fald en meget stærk respons fra de mange følgere.

- I årenes løb har jeg fået mange tusinder private beskeder. De er fra alle mulige grupper i samfundet. Hjemløse, mennesker med posttraumatisk stress, men også politikere, overlæger og advokater. Der er en rød tråd. Det er skam, siger Persille Ingerslev.

- De skammer sig alle sammen, og det er mærkeligt, for de skammer sig over vidt forskellige ting. De skammer sig, hvis de ikke har arbejde. Hvis de har arbejde, så skammer de sig over, de ikke har nok tid til deres have eller børn. De skammer sig også, hvis de ikke har børn.

Pludselig stod det klart for Persille Ingerslev, at hun ikke var alene med sin skam. Det betød ikke, at den mangeårige stress og depression forsvandt, men hendes Facebook-side, de mange søde beskeder fra folk hun ikke kendte, og hele gendyrkningsprojektet begyndte give hende en mening i tilværelsen.

En del af de mennesker, der sender Persille Ingerslev breve, sender også frø med, som de har tilovers. I 2018 fandt Persille Ingerslev på, at hun ville lave en række frø-pakkekalendre, som hun ville udlodde i en konkurrence på Facebook. Alt overskud skulle gå til velgørenhed. Konkurrencen blev en større succes, end hun havde drømt om, og i år vil hun lave endnu flere frø-julekalendre til fordel for en have for krigsveteraner. (Foto: Martin Fält)

Rundt omkring var interessen for Persille Ingerslevs person og syn på planter også vokset. Et forlag spurgte, om hun kunne tænke sig at skrive en bog, og på et tidspunkt begyndte hun også at holde foredrag. I dag fylder foredragene mere og mere, men budskabet er det samme som på Facebook-siden. Persille Ingerslev ser enorm mening i at opfordre folk til at gendyrke grønt, selvom de ikke har de store midler eller erfaring.

- Jeg elsker at sige til folk: 'Se engang! Det her kan du fucking også! Selv når du køber en pose øko solsikkekerner til dit køkken! Dem kan du selv få til at spire. Du kan også købe dem på en dyr planteskole, men du kan også finde dem derhjemme.' For mig giver det følelsen af muligheder og valgfrihed.

'I min verden er vi blevet så artsfattige, og når jeg dyrker de sjove sjældne arter, så er det som om, jeg bidrager til artsrigdommen. En god have er en have med alle mulige vækster, og de bliver en symfoni, der spiller sammen og holder på næringen og komplementerer hinanden. Så når vi udskammer de syge, de tykke, de farvede, dem med en anden religion, så bliver vi et fattigere samfund. Så udpiner vi os selv som folkefærd,' siger Persille Ingerslev. (Foto: Martin Fält)

I dag er Persille Ingerslev ikke længere på kontanthjælp, og hun er lykkelig for, at hun ikke længere er en del af det kommunale system, som hun engang kaldte dødsstjernen. Men antidepressiv medicin tager hun stadig.

- Jeg plejer at kalde angst, depression og stress for de tre søstre. Hvis først du er i familie med den ene, så er du det også med de to andre, og de går hånd i hånd, og de er røvirriterende. De rammer dig på forskellige måder, men for mig udløser de et tankemylder, som går lynhurtigt. Det kører døgnet rundt, og det giver følelse af stress, som udløser angst, og så kører det i ring.

Heldigvis kan Persille Ingerslev i dag selv bekæmpe tankemylderet og de mørke tanker ned på fire timer i stedet for otte måneder. Og frem for alt så er hun kommet af med skammen, for hun har om nogen lært, hvor meningsløs den er. Følelsen af nederlag er også forduftet.

- Med det jeg laver nu, så føler jeg, at jeg er med til at gøre en forskel, og det retfærdiggør min eksistens. Min historie er ikke en nem historie, men jeg har lært, at selvom man er kappet midtover i tilværelsen, så kan man stadig gå i blomst. For det kan forårsløg og porre. Altså, det kan lade sig gøre.

Persille Ingerslev holder foredrag i dag på madfestivalen 'Copenhagen Cooking'. Kunne du godt tænke dig selv at prøve kræfter med at gendyrke dine brugte grøntsager, kan du følge hende på Facebooksiden 'Persilles hjemmedyrk'.

'Jeg kan være ret så mærkelig, men jeg er ikke uduelig, og jeg er ikke et røvhul.' - Persille Ingerslev (Foto: Martin Fält)

Har du fået lyst til at eksperimentere i køkkenet? Se hvordan du laver dine egne tørrede chili her:

Eller hvad med den her lækre eddike med friske krydderurter?