Gør op med kræsenhed: Drop madbelønninger og vær et godt forbillede

Vil du have madmodige frem for kræsne børn? Spis aftensmad sammen i familien - og vær tålmodig.

Har du svært ved at få dine børn til at spise? Få hjælp her. (Foto: Johan Adelgren ©Ritzau Scanpix)

- Jamen, jeg kan altså ikke lide det.

Det kan være trættende og frustrerende gang på gang at høre den sætning, når man har stået og svedt over gryderne.

Og det behøver ikke kun at være børnene, der ikke kan lide maden eller ikke har lyst til at udforske den. Hvis mand, kone eller kæreste nipper til maden, kan det være en lige så utilfredsstillende affære.

Andet end pasta og kødsovs

I DR1-programmet ‘Spis og Spar’ står Peter netop i den situation, at både hans kone og tre børn er kræsne, og det er derfor begrænset, hvad der kan serveres på familiens middagsbord om aftenen.

- Jeg savner at lave alt mad udover pasta og kødsovs, frikadeller og karbonader. Jeg vil gerne lave det helt store, men lige så snart, jeg laver noget andet, bliver der rynket på næsen, fortæller Peter i programmet, hvor kok Jesper Vollmer hjælper familien med at få inspiration til bedre spisevaner.

Jesper Vollmer serverer gulerødder for familien lavet på syv forskellige måder. Kan det være med til at overvinde kræsenheden hos børnene?

Svært at ændre i velkendte retter

Peters kone, Louise, fortæller, at hun ikke kan lide, hvis Peter for eksempel bruger et nyt krydderi i de karbonader, som hun er vant til at spise.

- Det må han ikke pille ved. Så vil jeg ikke spise det, siger hun.

Hvad er 'Spis og Spar'?

I DR1-programmet 'Spis og Spar' hjælper kok Jesper Vollmer sammen med værten Sofie Østergaard familier, der har et reelt behov for at spare penge.

Der tages udgangspunkt i familiernes egne favoritter, når deres vaner og valg udfordres.

'Spis og Spar' kan ses de næste otte torsdage på DR1 kl. 20.00 og efterfølgende på DR TV.

Og det kan der være en helt særlig grund til, mener Annemarie Olsen, som er forsker ved Institut for Fødevarevidenskab og har specialiseret sig i kost, kræsenhed og madmod.

- Hvis maden er meget genkendelig, men indeholder nogle andre råvarer eller krydderier, kan det gøre, at man har større mod på at smage på den. Men det kan også have den modsatte effekt; at ens forventninger ikke bliver indfriet, og så får man en negativ attitude til det nye og ukendte, siger Annemarie Olsen.

- Derfor kan det nogle gange være en fordel at servere en helt ny ret i stedet for at inkorporere råvarer eller krydderier i en velkendt ret. Eller også skal man for eksempel forsøge at servere en ny grøntsag ved siden af noget velkendt i stedet for at putte det i selve retten.

Nye smage skal prøves op til 20 gange

Samtidig er det en faktor, at nye smage skal smages en del gange, før ens smagsløg vænner sig til dem. Det kan forklare, hvorfor familien i ‘Spis og Spar’ forbliver kræsne, når Peter ikke har lyst til at blive ved med at præsentere sin familie for nyt mad, når det ikke bliver taget godt imod.

Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan man som forældre selv møder og kommenterer på både nye og ukendte retter.

Annemarie Olsen, forsker i kræsenhed

- Flere undersøgelser viser, at børn skal smage tingene 8-15 gange, mens voksne ofte skal smage ting omkring 20 gange, før de vænner sig til en smag. Derfor kræver det tålmodighed at lære sine børn eller sig selv at spise noget nyt, siger Annemarie Olsen.

Jo ældre du er, jo flere gange skal der altså smages på maden, før du vænner dig til den, og det kan derfor være en god idé, at du begynder at udfordre dine børn på nye smage, allerede når de er helt små.

TIP: Du kan finde alle Jesper Vollmers opskrifter på nem og lækker mad fra 'Spis og Spar' her.

Syv tips til at gå fra kræsen til madmodig

Annemarie Olsen giver her sine tips til, hvordan man får bugt med kræsenhed og øger modet til at spise ny mad.

Rådene er givet på baggrund af forskning af børns kostvaner, men kan i de fleste tilfælde også bruges af voksne.

1. Giv ikke op
Bliv ved med at introducere dine børn eller dig selv for nye madvarer.

Børn i overgangsperioden accepterer ofte en ny smag efter blot at have prøvet det et par gange, mens førskolebørn og ældre børn typisk skal prøve en madvare 8-15 gange, før de vænner sig til smagen, og for voksne er det helt op til 20 gange.

Det fleste forældre prøver slet ikke så mange gange, og det er ærgeligt. Man skal være mere tålmodig.

2. Smagsparring eller ‘flavour-flavour’-teknik
Ved denne teknik parrer du en velkendt smag med noget, du eller dit barn ikke kan lide.

Hvis dine børn for eksempel kan lide ketchup, soja eller bearnaisesovs, kan man dyppe sine grøntsager i det til en start. Efterhånden vil barnet vænne sig til smagen af grøntsagen og kan derfor spise det for sig selv. Det er nemlig ikke meningen, at man skal fortsætte ‘parringen’.

Det lyder måske meget teknisk, men det er det ikke i praksis. Mange voksne har også selv lært at drikke for eksempel kaffe ved at parre smagen med sukker og mælk.

Jesper Vollmer afprøver smagsparring-teknikken på Sofie Østergaard i 'Spis og Spar'.

3. Undgå pres
En alt for høj grad af kontrol og restriktioner i forhold til dit barns spisevaner kan give bagslag.

Undgå at presse børnene med sætninger som “Du skal spise dine grøntsager, før du får mere kød” eller tvinge børnene til at spise op. De fleste børn søger instinktivt efter nye smage, og det ødelægges ved for meget pres fra forældrene.

4. Giv barnet medbestemmelse
Det er forældrenes ansvar, at der er varierede madvarer tilgængelige i hjemmet. Hvis man undgår at have de madvarer i huset, som man ikke ønsker, at ens børn kan spise, kan man også nemmere slippe kontrollen og lade barnet være med til at bestemme hvad og hvor meget, det vil spise.

5. Spis selv de madvarer, dine børn skal spise
Flere undersøgelser viser, at hvis man gerne vil have sit barn til at smage på nye og ukendte madvarer, er det bedste, man kan gøre, at være rollemodel for barnet.

Børn, og især de yngre, ser meget op til deres forældre - også når det gælder spisevaner. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan man som forældre selv møder og kommenterer på både nye og ukendte retter.

Det kan også hjælpe, hvis man siger højt, at man synes, noget mad smager rigtig dejligt.

6. Spis sammen som familie
Netop fordi det er vigtigt, at forældrene fungerer som gode rollemodeller, er det også en god idé at spise sammen som familie.

Flere undersøgelser har nemlig vist, at hvis der er en rar stemning ved middagsbordet, og forældrene, især moren, ser ud til at nyde maden, er sandsynligheden for, at børnene gør det, endnu større. Samtidig kan man også tale om maden og på den måde hjælpe børnene til at prøve noget nyt, hvis man spiser sammen.

7. Undgå madbelønninger
“Hvis du spiser dine ærter, får du is til dessert”. Siger du lignende ting til dine børn, risikerer du, at barnet typisk vil få en højere præference for det, de får som gevinst, nemlig desserten, og på den måde bliver desserten gjort ekstra interessant i forhold til hovedretten.

Hvis du skal belønne barnet, fungerer det bedre med rosende ord, som “Ej, hvor er det sejt, du smager på bønnerne”.

Du kan se 'Spis og Spar' hver torsdag kl. 20.00 på DR1 eller efterfølgende på DR TV.

Del: