Har du set det? I dag laver Arla historisk ændring på 92 millioner mælkekartoner

Tre ord skal opfordre os til at bruge vores sunde fornuft. 'Et skridt i den rigtige retning,' mener madspilds-aktivist.

Tre små ord på toppen af en mælkekarton kan forhåbentlig være med til at stoppe madspild, håber Arla. (Foto: Rikke Halberg Mandsholm © ARLA)

Alt for mange mejeriprodukter ender i vasken, selvom de ingenting fejler.

Det problem vil mejerigiganten Arla nu sætte en stopper for ved at indføre en ny besked til forbrugerne på toppen af mælkekartonerne.

Ved siden af datomærkningen er der nemlig tilføjet tre små ord, som på længere sigt kan gøre en kæmpe forskel, håber mejerikoncernen.

Helt konkret vil mælkens udløbsdato få følgeskab af ordene 'Ofte god efter'.

Udtrykket opfordrer danskerne til at bruge deres egne sanser og sunde fornuft til at vurdere, om mælken stadig kan drikkes – også selvom datoen er overskredet.

'Spændende, om det kan gøre en forskel'

For Selina Juul, som er stifter af organisationen Stop Spild Af Mad, er nyheden en god en af slagsen.

- Det er helt klart et skridt i den rigtige retning, for vi ved, at tvivl om datomærkningen er en kilde til madspild. Nu glæder jeg mig bare til at se, hvordan forbrugerne tager imod det, siger Selina Juul og fortsætter:

- Danskerne har længe været forvirrede over de forskellige formuleringer af datomærkningerne, og derfor er det spændende, om det her nye tiltag kan gøre en forskel, siger Selina Juul.

Samtidig understreger hun, at dette kun er begyndelsen på en lang, lang rejse.

- Mælkekartonen er jo en god start, men det er klart, at jeg vil opfordre Arla og alle andre fødevareproducenter til at ændre ordlyden på langt flere af deres produkter. Yoghurten må være næste skridt, siger hun.

Arla er ikke alene om at lave ændringer i datomærkninger: Blandt andre er Carlsberg, Løgismose, Meyers, Thise og Toms gået ind i madspildskampen ved at tilføje den nye ordlyd på udvalgte varer.

Datomærkninger og madspild

  • Indtil nu har de to typiske datomærkninger på europæiske fødevarer været 'bedst før' og 'sidste anvendelsesdato'.

  • 'Bedst før' skal også opfordre forbrugerne til selv at tage stilling, men undersøgelser viser, at 50 procent af europæerne ikke forstår forskellen.

  • 10 procent af madspildet i Europa skyldes forvirring omkring datomærkning.Kilde: Europa-Parlamentets undersøgelse om madspild

Facebook
Twitter