Har du smagt dem? Her er de skøreste danske retter gennem tiden

Hakkede indvolde og smørbomber med tun. Danskere er gode til mærkelige madvaner, viser ny bog.

(Foto: Bo Bedre © Bo Bedre)

Tit undrer vi os over vores nordiske naboers hang til absurde retter. Tænk bare på svenskernes ildelugtende sildespise, surströmming, eller islændingenes passion for rådden haj.

Men når det kommer til mærkelige madvaner, står vi danskere bestemt ikke tilbage for andre. Kigger man bare et par få årtier tilbage, vælter det frem med mystiske retter og underlige køkkenpåfund.

Det viser den nye bog 'Fra sagogrød til smoothie', hvor madjournalist Inger Abildgaard gennemgår danskernes madvaner fra årti til årti.

Det har bestemt ikke været kedeligt at lave researchen til bogen, fortæller hun på weekendens Bogforum i København.

- Det første, jeg gjorde, var, at gå ind på et loppemarked og kigge efter gamle ugeblade, opskrifter og gamle køkkenmaskiner, og så kom historierne bare til mig. Det har virkelig været sjovt hele vejen igennem at skrive den bog.

Selv har Inger Abildgaard aldrig prøvet at varme chips på radiatoren, som hun ellers har fundet ud af, at vi gjorde tilbage i 1960'erne. Til gengæld husker hun tydeligt den tunmousse, som nærmest alle danskere fik serveret til forret tilbage i 1990'erne.

Husker du også tunmoussen? Eller måske står rejecocktailen mere klart i hukommelsen? Her kommer seks skøre madvaner fra bogen 'Fra sagogrød til smoothie', vi danskere har sværget til gennem tiden.

1

1950'erne: Hakkede indvolde og jævning i spandevis

(© Det gyldne smørrebrød)

I 1950'erne var der ikke mange penge at rutte med, og husmødrene eksperimenterede med diverse former for 'formad,' som skulle dæmpe den værste sult. Det kunne for eksempel være vandgrød eller majsvælling, som vi i nutidens køkken ville bruge som sovsejævner.

Selvom leverpostej allerede blev folkeeje i slutningen af 1800-tallet, var det populære indvoldspålæg stadig et kæmpe hit i 1950'erne. I dag går salget af leverpostej stadig strygende, imens mange udlændinge synes, den gråbrune blanding af lever og spæk er absurd.

I 1957 kom den første tyndtskårede bacon i supermarkedet. Lige så langsomt begyndte den at konkurrere med rødbeder og asier som populær leverpostej-topping.

2

1960'erne: Dåsekød og chips på radiatoren

(© Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger)

Har du nogensinde fået chips til aftensmaden?

Selvom vi i dag spiser de knasende kartofler som snacks, blev de fra begyndelsen serveret som tilbehør til for eksempel oksesteg. I 1959 sendte De Danske Spritfabrikker de legendariske 'Taffelchips' på markedet, og efter en kort tur i ovnen eller radiatoren var de eminente til at opsamle den brune sovs.

Det var også i 1960'erne, at de danske kvinder for alvor fik kæmpet sig ud på arbejdsmarkedet. De traditionelle husmoder-dyder som at lave alting fra bunden blev udfordret.

Pludselig var det ganske i orden at købe sig til hurtigløsninger som for eksempel cocktailpølser på dåse og andet dåsekød.

3

1970'erne: Da vi gik all in på rejecocktail

(© Bo Bedre)

Kan man servere skaldyr som en cocktail?

Det lyder måske ikke ligefrem som en sikker vinder i 'Løvens hule', men i 1970'erne dukkede rejecocktailen frem på de danske menukort, og faktisk omfavnede vi den amerikansk-inspirerede forret uden at tøve. Også dengang var ingredienserne rejer, icebergsalat, hvide asparges, Thousand Island-dressing og så lidt dild og citron på toppen.

Rejefeberen bredte sig faktisk også til de varme retter, hvor de populære tarteletter med høns i asparges fik nyt fyld i form af stuvede rejer og asparges.

4

1980'erne: Lørdagskyllingen og smørbomben med tun

(© Bo Bedre)

Kender du lørdagskylling? Den parterede 'lynkylling' i foliebakke som er lige til at sætte i ovnen? Da den ankom til de danske supermarkeder i 1982, blev den et sandt hit.

Hurtigt gik den fra et lækkert lørdagsmåltid til en hurtig hverdagsret, fordi man stort set ikke skulle gøre andet end at tænde for ovnen og eventuelt koge nogle kartofler til.

Det var også i 1980'erne, at en anden legendarisk ret så dagens lys: Tunmoussen. Den blev introduceret i kogebøgerne fra Karolines Køkken og krævede 200 gram smør til kun to dåser tun. Efter fire årtier er den stadig den mest søgte opskrift på Arlas database. I dag er opskriften dog opdateret til en lidt mere fedtfattig version.

5

1990'erne: Ind med sukkersnacks til skolebørn

(Foto: SVEND ÅGE MORTENSEN © (c) Ritzau Scanpix)

Hvad tænker du om sukrede og kalorieholdige mellemmåltider til skolebørn? Nej vel?

Det lyder ikke umiddelbart som en god ide. I 1993 kom Mælkesnitten til Danmark, og den blev rent faktisk markedsført som 'det sunde mellemmåltid', man kunne finde tæt på mælken.

Selvom de fleste forældre nok godt kunne regne ud, at den tyske snitte umuligt kunne være sund, var den alligevel populær på lige fod med en stribe andre ret så usunde mellemmåltidsprodukter, som flød over i halvfemsernes supermarkeder. Tænk for eksempel på sukkeryoghurten Danone eller MD Foods' store fejlsatsning 'Cowi': Mælkedrikken med appelsinjuice.

6

00'erne: Ramt af skyrbølgen

(Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

I 00'erne fik vi øjnene op for den islandske skyr. På Noma serverede man skyr-kanapeer, og vi faldt i svime over det høje proteinindhold i det ellers så ret bastante mælkeprodukt, som måske mest af alt bare var en ny form for yogurt.

Alligevel blev skyren stor hos alle de nye madbloggere, og pludselig var det ikke muligt at opdrive en dessertopskrift, uden der skulle mases skyr ned i kagecremen.

Med tiden har det islandske mælkeprodukt mere og mere trængt sig ind på yoghurtens område. I dag spiser de fleste danskerne det som morgenmad, og den er ikke længere at finde på Nomas menukort.

Har du fået lyst til at lave et par retro-retter? Her kommer den berømte tunmousse (du kan godt skære ned på smørret)

Og så er der naturligvis også den klassiske rejecocktail: