Har satset en million på sin idé: Amalie på 29 sælger ‘jovial drik’ til toprestauranter

Den 29-årige ølbrygger Amalie Knage har kæmpet for at få respekt i sin branche.

(Foto: (Grafik: Anne Vestergaard Olsen / DR))

Af en eller anden grund er det svært for en kvinde at få respekt i ølbranchen.

I begyndelsen tog jeg ikke kjole på, når jeg skulle ud og sælge, jeg skulle ligesom være en af drengene.

Jeg snakkede bevidst om, at jeg kørte motorcykel og kunne løfte en masse. Jeg tog t-shirt og jeans på i stedet for en nedringet kjole, selvom jeg havde lyst til det. Så ja, jeg nedjusterede min kvindelighed. Det var min måde at komme ind i branchen på.

Jeg har egentlig altid troet, at jeg skulle være akademiker. Min mor er kok, og min far er snedker, men jeg har altid været meget fokuseret på det boglige. Jeg startede også på universitet, men efter et år kunne jeg pludselig mærke, at jeg skulle lave noget med mine hænder. Så jeg droppede ud af uddannelsen, det var alligevel ikke mig.

Det gik op for mig, at jeg skulle lave noget med mad.

I første omgang begyndte jeg at arbejde på en café, som forhandlede specialøl, hvor jeg fik interesse for smag, fermentering og øl. Jeg arbejdede der i fire år, hvor jeg blandt andet stod for salg og distribution.

Amalie Knage begyndte på universitetet, hvor hun læste teknoantropologi i to semestre. Mens hun studerede, startede hun et kombucha-firma med sin mor, hvor hun fik smag for iværksætteri. (Foto: Foto: Louise Grodt Nielsen / DR)

I mellemtiden rejste jeg en del i USA, hvor jeg mødte unge mennesker, der trods deres uddannelsesbaggrund, havde valgt at starte egne virksomheder med mikrobryggerier og hjemmedyrkede grøntsager. Det tændte mig helt vildt, så det ville jeg gerne bringe til Danmark.

'En jovial drik'

Det var kombinationen af mad og øl, der sparkede det i gang for mig.

Jeg var træt af, at det altid var det samme øl, man kunne få på restauranterne. Der er altid så meget fokus på vin, når man går ud og spiser, og det har aldrig rigtigt været min drik. Tanken om at parre øl med mad, syntes jeg, var spændende.

Jeg ville gerne lave øl i øjenhøjde, noget, som alle kan være med på. Generelt oplever jeg lidt en snobbet aura omkring specialøl, og det skal stoppe. Øl er ikke nogen fin drik. Det er en jovial drik, og det ville jeg gerne vise.

'Det gjorde mig ret bange'

Da jeg mødte min kæreste i Italien for cirka seks år siden, begyndte vi ret hurtigt at drømme sammen. Han har også arbejdet med øl, så det gav bare mening.

Men hvad skulle der ske? Skulle vi åbne noget mindre, eller skulle vi få investorer ind over?

Jeg begyndte at blive ret bange, for det var mig, der skulle køre firmaet og sørge for, at vi ikke gik i minus. Min kæreste er fra Italien, så det gav mest mening, at jeg tog mig af formaliteterne, hvor han hovedsagligt skulle stå for at brygge.

Kan vi klare det? Kan vi blive succesfulde? Sådan spurgte jeg mig selv.

Vi valgte at starte lidt i de små med vores egne penge. Vi er de eneste to i virksomheden, budgettet er skrabet, udstyret er brugt og huslejen er billig. Men det betyder også, at vi kan sove om natten.

Da Amalie Knage arbejdede på en øl-café, oplevede hun, at gæsterne ofte henvendte sig til hendes mandlige kollegaer. (Foto: Foto: Louise Grodt Nielsen / DR)

For det er dyrt at starte et bryggeri, og det krævet meget udstyr. Vi har haft en million i startkapital, som vi har lånt af familie og venner, og hvad vi selv har kunnet skrabe sammen. Vi var heldige, at vores bagland troede på, at vi kunne gøre det.

Den 29. august 2019 åbnede vi vores mikrobryggeri her i Hvidovre. Vi åbnede med seks forskellige øl, og nu er vi oppe på 32 slags. Siden da er vi begyndt at sælge øl til restauranter som Alchemist og Restaurant Substans i Aarhus, men vi sælger også øl til pizzajoints.

Selvom det er hårdt at starte egen virksomhed op, er det helt sikkert det værd, mener Amalie Knage, som betegner sit bryggeri som 'den største drøm, som er gået i opfyldelse'. (Foto: Foto: Louise Grodt Nielsen / DR)

Alt for hurtigt udsolgt

Jeg drømmer ikke om et kæmpe bryghus, men jeg drømmer om at blive større, så vi kan lave mere øl. Og når vi en dag tjener flere penge, er der plads til at investere i nye projekter.

Lige nu får vi udsolgt vildt hurtigt, hver gang vi er udkommet med en øl, og det er jeg virkelig træt af. Vi arbejder også 45 timer om ugen, og det betyder at det kan kan være svært at adskille arbejde og privatliv. Så den dag, vi er et team på ti mennesker, bliver jeg virkelig glad.

Og så ser jeg også frem til, at vi er store nok til at eksportere og til at åbne en bar eller pub, hvor øllet kan serveres samme sted, som den brygges.

Det krævede sin 'mand' at få respekt

Der er sket rigtig meget på et år. Men for mig var det lidt en hård vej ind i branchen.

Der er en større tvivl omkring kvinder i ølbranchen, så det har været svært at få respekt. Man bliver lidt hårdhudet, men man kan godt føle sig ret alene.

Der er heldigvis kommet mere synlighed omkring kvinder i ølbranchen, og der er faktisk mange af os derude. Vi har startet vores egen klub, der hedder 'Glow', som er kvinder fra hele Europa. Vi mødes og brygger, snakker om øl, og hvordan vi har det. Derudover samarbejder Glow med forskellige bryghuse, hvor vi laver øl i fællesskab. Vi tager også til forskellige events for at vise, at vi er der.

Nu har jeg været i branchen i mange år, og jeg har efterhånden etableret et ry, der ser bort fra mit køn. Folk ved godt, at jeg kan finde ud af at brygge øl, og der er med tiden kommet respekt for det, jeg gør, og den, jeg er.

Jeg er ikke længere bange for at vise, at jeg er en kvinde, og nu tør jeg godt at tage en kjole på til vores fester.

Har du fået lyst til øl? Her kan du læse, hvordan du laver dit eget:

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter