Inspiration til festmiddagen: Grillet bagekartoffel med blødende hjerte

Overrask gæsterne med denne festlige udgave af en bagekartoffel.

De fleste kan nok blive enige om, at en chokoladekage med blødende hjerte er en god idé. Når man har en god idé, skal man få så meget ud af den som muligt. Derfor får du her idéen omsat til sovs og kartofler.

Du kan gå planken helt ud og lave en komplet nytårsmenu med blødende hjerte:

Til forret laver du grønne asparges med hollandaisesauce og pocherede æg. Hovedretten er disse kartofler og noget godt oksekød, og til dessert kommer chokoladekagen med blødende hjerte ind og fuldender temaet.

Kartoflerne her er indbegrebet af den hellige treenighed: sovs, kartofler og smør... rigeligt smør vel at mærke.

Den vil fungere godt som tilbehør til en god bøf og en kraftig rødvin.

Facebook
Twitter