James Price overrasker: Så lidt køkkengrej kan du faktisk klare dig med

Price-brødrene er berømte for deres glæde ved avanceret køkkengrej. Men du kan godt klare dig med mindre.

På 'The Grand British Tour', som brødrenes ekspedition hedder, besøger Price-brødrene London, og vi kommer også med til Sydengland, Vestkysten, Wales, Skotland og Irland. (© (c) DR)

Det kan se ret så let og ukompliceret ud, når James og Adam Price rejser rundt i et nyt land for at blive klogere på madkultur og egnsretter.

I virkeligheden er det lidt af et udstyrsstykke, når de to

tv-værter
og holdet bag 'Spise med Price' skal afsted på optagelse.

- Når vi pakker op og ned, så er rigtig meget at se til. Det er både køkkenudstyret, der fylder en del, men også al udstyret til tv-produktionen, kræver et stort overblik. Det har vores fantastiske hold heldigvis, fortæller James Price.

I en sidste sæson af 'Spise med Price' fulgte vi de to brødre rundt på en rejse i

Norden
. I Sverige bagte de for eksempel kanelbullar, og i Finland lavede de traditionelle egnsretter i ekstrem kulde.

I den nye og 12. sæson af 'Spise med Price' går turen til England, Skotland og Irland. En rejse, som de vel at mærke foretog, inden coronakrisen satte en stopper for det meste rejseaktivitet.

Undervejs på Price-brødrenes turné i Storbritiannien møder de tv-værten Hugn Fearnley Whittingstall fra programserien 'River Cottage'. (© (c) DR)

Men hvorfor tager man overhovedet på en kulinarisk Tour de Storbritannien og Irland?

- Selvom det britiske køkken har et forfærdeligt ry, så smager mange af deres retter faktisk virkelig godt, når de bliver lavet ordentligt, forklarer James Price.

På rundturen har brødrene haft lejlighed til at kigge nærmere på den madrevolution, der er sket i nationen, der ellers har været mest kendt for deres fish and chips og udkogte grøntsager.

- Man kan ikke komme udenom, at der er sket en stor kulinarisk udvikling i Storbritannien de seneste 15-20 år, ligesom vi også har set det herhjemme. Den stolthed, vi ser franskmændene have til deres køkken, den har englænderne ikke, men det er tydeligt, at de mange stjernekokke rundt om i restauranterne og de

utallige
madprogrammer på tv har ændret noget.

'Når vi rejser, er vi vant til at begrænse os'

Undervejs på 'The Grand British Tour', som brødrenes ekspedition hedder, ser man James og Adam Price besøge

London
, hvor de blandt andet laver en ekstra lækker version af fish and chips. Vi kommer også med til Sydengland, Vestkysten, Wales, Nordengland, Skotland og Irland.

Selvom der rundt omkring i de små britiske hjem stadig er meget at lære på madfronten, mener James Price, at vi danskere sagtens kan gå på opdagelse i det britiske køkken.

- Selvom vi elsker al vores avancerede køkkengrej, har vi naturligvis været nødt til at

begrænse
os lidt, når vi skal transportere os rundt med et større tv-hold. Men det er nu ikke fordi, jeg synes, vi har manglet noget. Og i virkeligheden behøver man jo ikke så meget udstyr i sit køkken for at kunne lave god mad. Så længe det grundudstyr, man har, er af god kvalitet, siger James Price.

- Man kan let falde over et sjovt og billigt vaffeljern på en tilfældig indkøbstur en lørdag, hvor man alligevel keder sig lidt, og så få tanken, at sådan ét må man bare eje. Man bruger det måske én eller to gange, og så står det ellers og samler støv i et skab. Så hellere spare sammen og købe én maskine af god kvalitet, som man kan have glæde af i mange år.

Her kan du se James Prices liste over uundværligt køkkengrej:

  • Gode knive - Der er ikke noget så farligt som sløve knive. Dem kan man komme rigtig galt afsted med. Derfor er det vigtigt, at man har et par gode, skarpe knive i sit køkken. De kan holde i en evighed, hvis man engang i mellem bruger lidt penge på at få slebet dem op, siger James Price.

  • Et par ordentlige gryder og en god pande - Når man anskaffer sig gryder og pander, kan man ligeså godt købe noget ordentligt fra begyndelsen, siger James Price og anbefaler, at man går efter gode tunger gryder i rustfrit stål. - Kobbergryder er dejlige, men desværre temmelig dyre. Gode gryder kan faktisk holde hele livet, hvis man passer på dem. Slip-let-pander må udskiftes lidt oftere.

  • Digital vægt - Man kan heller ikke leve uden en god digital vægt, siger James Price. Selvom man i al madlavning altid skal smage maden til og være kritisk med mængdeangivelser, er en god digital vægt en absolut nødvendighed.

  • Stavblender - Jeg vil meget nødigt undvære en blender i køkkenet. En kraftig stavblender kan løse mange opgaver, men nogen gange kan det være en fordel at kunne hælde tingene op i blenderglasset og køre, siger James Price.

  • En god røremaskine Selvom en røremaskine kan være lidt af en udgift, så mener James Price, at det er en god investering. - Jeg synes en god, solid røremaskine med hakkeforsats er svær at undvære i et køkken. Jeg bruger min til at ælte dej, piske cremer og røre mayonnaiser. Og så bruger jeg kødhakker-forsatsen rigtig meget.

Facebook
Twitter