Kender du forskellen på 'bedst før' og 'sidste anvendelsesdato'? Nyt tiltag skal gøre dig klogere

Over halvdelen af de europæiske forbrugere kender ikke forskellen på "bedst før" og "sidste anvendelsesdato". Det forsøger dansk virksomhed nu at ændre på.

Et nyt initiativ skal få os til at bruge sanserne lidt mere, inden vi smider mad i skraldespanden. (Foto: © Illustration: Nicolai Bruun, DR)

"Bedst før" og "sidste anvendelsesdato".

Hvad er det nu lige, datomærkningerne betyder? Og hvad er egentlig forskellen på dem?

Det er 53 procent af de europæiske forbrugere i tvivl om, viser en ny undersøgelse foretaget af EU-kommisionen.

Den tendens vil den danske virksomhed Too Good To Go, der med forskellige initiativer forsøger at mindske madspild, gerne ændre på.

Mandag lancerede virksomheden i samarbejde med både danske og internationale producenter derfor et nyt mærkat, der skal oplyse os om de eksisterende datomærkninger - og få os til at tænke mere over, hvor meget spiselig mad vi egentlig smider i skraldespanden.

- Mærkninger ér noget, forbrugerne bruger og kigger på, men vi bliver forvirrede, hvis der er for mange. Derfor ser vi dette her mere som en oplysningsindsats end som et egentligt mærke, siger Anja Philip, formand for Forbrugerrådet Tænk. (© Too Good To Go)

Med det nye mærkat vil man opfordre forbrugerne til at få gang i sanserne og kigge, lugte og smage på maden med "bedst før"-mærket - og forhåbentligt redde mere spiselig mad.

- Vi har lavet en række undersøgelser, der viser, at danskerne mener, de er godt oplyste, når det kommer til madspild og datomærkning, og at de selv smider meget lidt ud. Problemet er bare, at virkeligheden viser et andet billede. Når vi stiller konkrete spørgsmål til datomærkningerne, svarer mange forkert, udtaler landechef for Too Good To Go og ph.d. i forbrugeradfærd Heidi Boye i en pressemeddelelse.

Der mangler information på området

Ifølge Fødevarestyrelsen ryger cirka hver femte fyldte indkøbsvogn i skraldespanden, og det kan være dyrt for både din pengepung og klimaet, da madspild står for en stor del af den samlede CO2-udledning.

Men noget tyder på, at der mangler gennemskuelig information på området.

Ifølge førnævnte undersøgelse fra EU-Kommisionen mener 49 procent af europæiske forbrugere, at bedre og klarere information omkring datomærkning vil hjælpe dem med at smide mindre mad ud.

Formand for Forbrugerrådet Tænk Anja Philip er af den grund også positiv over for "bedst før"-initiativet fra Too Good To Go.

- De nye tal viser, at det er nødvendigt med mere information, så længe størstedelen af forbrugerne ikke kender datomærkningen eller tolker den rigtigt, siger hun.

- Det er vigtigt, når vi vil begrænse madspild, at vi forstår, hvad det betyder, når der står "bedst før" eller "ofte god efter". Man kan ofte sagtens spise maden, hvis man lige tjekker efter, selvom det er efter "bedst før"-datoen.

- Når der stadig er så meget forvirring om, hvad datomærkningerne betyder, kan vi kun bakke op om, at der er nogle producenter, der gør sig umage for at oplyse om emnet.

Hun ser initiativet som en slags oversættelse og udvidelse af datomærkningen "bedst før", der i forvejen findes på et hav af fødevarer herhjemme - og altså ikke som et decideret nyt mærke.

- Vi har ikke brug for flere mærker, for vi bliver hurtigt forvirrede over dem, og det bliver sværere at sammenligne varer med forskellige mærker, siger hun og påpeger, at det derimod er vigtigt, at vi forstår og orienterer os efter de mærkninger, der allerede eksisterer.

Og det er noget, initiativet fra Too Good To Go taler rigtig godt ind i, mener hun.

Over den næste tid vil Too Good To Go køre kampagne for initiativet og sætte fokus på datomærkningerne i flere europæiske lande. Den danske musiker Erann DD er frontfigur i den danske udgave.

Det nye mærkat forventes at blive implementeret på over en milliard varer i foreløbigt ti europæiske lande, skriver Too Good To Go i en pressemeddelelse.

I Danmark er det omkring 200 varenumre, der allerede fra lanceringsdagen bærer mærkatet, mens det forventes, at det løbende bliver implementeret på mere end 30 millioner varer i Danmark. Man kan allerede se mærkatet på mælk og yoghurt fra Engvang, ligesom det blandt andet vil blive implementeret på produkter fra Rema 1000, Unilever, Danone, Ota Solgryn, Meyers og Daloon.

Too Good To Go har tidligere lavet en kampagne, hvor de tilføjede "ofte god efter" til "bedst før", for at gøre opmærksom på problematikken.