Kød er yt, men fylder stadig godt op i indkøbskurven

Især unge mennesker er begyndt at spise mindre kød, og det er ikke bare en tendens, mener trendekspert.

(Modelfoto) Flere skifter bøffen i burgeren ud med én, der er lavet af plantefars. (Foto: Anatoly Tiplyashin © (c) Colorbox)

Kød er mord! Kød er velsmag! Kød er proteiner!

Kød er genstand for debat, og det er ikke uden grund, hvis man spørger Jonatan Leer. I 2018 skrev han bogen 'Kød', og i denne beskrev han kød som kultur.

- Det er derfor, debatten fremkalder så mange følelser hos folk. Det er en del af folks identitet, uanset om man spiser kød eller har fravalgt det, fortæller Jonatan Leer, der i dag er forskningsleder i mad og turisme ved professionshøjskolen Absalon.

Han skrev bogen for netop at give et perspektiv på den debat, der er opstået omkring kødforbrugets indvirkning på klimaet. Og netop det øgede fokus på vores klima er en af hovedårsagerne til, at debatten om, hvorvidt vi skal spise kød eller ej, er så fremtrædende i disse år.

- Der er ligesom kommet konsensus om, at der skal ske en ændring – især i den talende klasse, som typisk er højtuddannede og fra storbyerne, forklarer han.

Og det er tydeligt, at der er forskel på, hvem der er begyndt at fravælge kødet. Hos Madkulturen - en selvejende vidensinstitution under Miljø- og Fødevareministeriet - har de set et skifte i den danske befolkning. Madkulturen undersøger hver år, hvad danskerne putter på tallerkenen, og her ser de ikke nogen væsentlige forandringer i, hvor ofte kød havner på de danske aftensborde. Dog ser de en udvikling mod færre måltider med kød hos nogen grupper i den danske befolkning.

Det fylder meget i nogle bestemte grupper, som har stor genklang ud i verden, så derfor ser det ud til at fylde mere i medierne end det gør på tallerkenerne. Madkultur ændres ikke hurtigt, men udviklingen er kommet for at blive, men det sker ikke 'overnight'. Om 3-5 år vil vi kunne se det i vores undersøgelser, mener Judith Kyst, direktør i Madkulturen.

Madkulturen kan desuden se en tendens til, at danskerne er begyndt at fravælge oksekød til fordel for gris og kylling.

Trend eller permanent

Ifølge trendekspert Anne-Sophie Lahme er der ingen tvivl om, at der er kommet flere vegetarer, og flere der fravælger kød en gang imellem, de såkaldte flexitarer. Hun mener heller ikke, at det bare er et modelune.

- Jeg vil ikke kalde det en trend, for det står for noget midlertidigt. Jeg mener nærmere, det er et grundlæggende skred eller paradigmeskifte, der er ved at ske.

Anna-Sophie nævner her de væsentligste tre faktorer til, hvorfor vi spiser mindre kød:

Klima

- Vi er alle bevidste om, hvad der sker i verden i forhold til klimaforandringer, og vi er mange, der er bange for det. Det handler om mad, børn, affald, plastic og så videre. Mad bliver lige pludselig relevant, da vi selv 100 procent kan styre, hvad der kommer på vores tallerken, så er det en kamp, vi nemt kan kæmpe.

Sundhed

- Sundhed spiller faktisk en stor rolle i det her, da kødfri kost ofte sidestilles med sund kost. De fleste er grundlæggende opmærksomme på, at vi måske skal spise mindre rødt kød og bacon.

Finanskrisen og nyt fokus på de små ting

- Der er også sket noget, der handler om vores forhold til, hvad der føles som luksus. Det blev kickstartet af finanskrisen. Der lærte vi, at kvalitet og luksus kunne handle om god mad eller god chokolade. Derfor kunne folk se værdien i at købe gode bøffer en gang i mellem og måske spise billigt og uden kød nogle andre dage.

Den store forskel i forhold til tidligere er ifølge Anne-Sophie Lahme, at det ikke længere udelukkende er af etiske årsager, at nogle fravælger kødet.

Madkundskab står i vejen

Selvom det ifølge mange eksperter er helt tydeligt, at danskerne er begyndt at skære ned på kødforbruget eller sågar at fravælge kødet en gang i mellem, så er vi ikke gået hen og blevet et vegetarisk samfund. Danskerne spiser i gennemsnit 23 kilo kød om året per mand.

Jonatan Leer mener, at hvis der skal ske en markant reduktion i vores kødforbrug, så er det vigtigere, at den brede masse spiser væsentligt mindre, end at antallet af vegetarer stiger fra 2 til 3 procent. Alligevel ser han en af de små ændringer skabe grobund for vejen mod et mindre kødforbrug.

- Én succesfuld ting, der er kommet, er jo plantefars, der efterhånden har taget en procentdel af markedet for hakkekød, og det er jo et gigantisk marked i Danmark. Og de der køber hakket kød, er jo ikke trendsættere. Det er hr. og fru Danmark. Det er et eksempel på en enkel og billig løsning, hvor det kan realiseres i hverdagen, siger han.

Ifølge Anne Sophie Lahme kan en bedre viden om mad og madkundskab gøre det lettere for folk at skære ned i kødforbruget.

- Hvis mor i familien indfører kødfri mandag, bliver det tit pakket ind i slankemad. Der mangler ligesom en opdragelse i at få umami og fedt ind i vegetarisk kost. Det er jo ikke dårlig mad, men det bliver det hurtigt for mange på grund af manglende evner og viden. Det skal jo ikke være et offer eller en straf, hvis det skal lykkes, mener hun.

I bund og grund tror hun, at man med bedre uddannelse inden for mad i skolen og i hjemmet lettere ville kunne skifte kødet ud.