Monica bruger 1.800 kroner på takeaway hver måned: 'Jeg ved godt, det er tåbeligt'

24-årige Monica Thorup køber mad ude cirka otte gange om ugen, selvom hun er på SU.

- Mit overordnede problem er simpelt: Jeg tænker bare ikke fremad. Jeg lever fra dag til dag, og når jeg bliver sulten, ja, så tager jeg bare en beslutning, siger Monica Thorup, der er studerende og bruger mange penge på takeaway (Foto: Oliver Seppo/Privatfoto)

Jeg synes ikke, det er fedt at handle. Madlavning er tit forbundet med stress. Jeg er så elendig til at smøre madpakker.

Ordene kommer fra 24-årige Monica Thorup.

Til daglig læser hun sin kandidat i medievidenskab på Aarhus Universitet, og når frokostpausen nærmer sig, står hun hver dag i den samme irriterende situation: Hun har ikke overvejet, hvad hun skulle have at spise.

- Der er faktisk ret mange af mine

medstuderende
, der lige hiver en Tupperware-boks frem med et eller andet lækkert, og så står jeg der og tænker: "Åh ja, det skulle jeg nok også have gjort".

I stedet styrter Monica Thorup i kantinen eller til det nærmeste storcenter for at bruge i omegnen af 30 kroner på en bolle, et pølsehorn, en sandwich eller noget frugt.

- Jeg kan tit blive lidt skuffet over mig selv. Det virker jo egentlig okay simpelt at lave en madpakke, og alle de hjemmelavede ting, som folk har med hjemmefra, ville jeg faktisk meget hellere have. Det er jo ikke fordi, jeg foretrækker takeaway.

(© (c) privatfoto)

Bruger 1.800 kroner på takeaway

Det er ikke kun til frokost, at Monica Thorup køber mad udefra. Selvom hun er på

SU
, køber hun takeaway til aftensmad mindst tre gange på en almindelig uge. På en måned bruger hun derfor 1.800 kroner alene på takeaway, selvom
SU
'en ligger på knap 6.000 kroner.

Monica Thorups hang til færdigmad er hun ikke alene om. Flere og flere danskere køber nemlig takeaway, og det er særligt unge i alderen 18-25 år, der i mindre grad laver helt hjemmelavet mad, viser tal fra Madkulturen, der er en selvejende institution under Miljø- og Fødevareministeriet.

Egentlig ville Monica Thorup gerne være én af dem, som lavede madpakker og prioriterede aftensmad, der var lavet fra bunden.

- Mit overordnede problem er simpelt: Jeg tænker bare ikke fremad. Jeg lever fra dag til dag, og når jeg bliver sulten, ja, så tager jeg bare en beslutning, siger Monica Thorup og uddyber:

- Om morgenen har jeg ofte kun sat tid af til at gøre mig klar, og der tænker jeg så ikke lige på at smøre en madpakke. Og selvom jeg da godt ved, at jeg også kunne gøre det aftenen inden, så får jeg det bare ikke gjort.

Hjemmelavet aftensmad kan være ret stressende

Aftensmaden er Monica Thorup heller ikke dreven i at planlægge. Ofte kommer hun først hjem fra studiet eller fitnesscenteret omkring spisetid, og så rækker energien ikke så langt.

- Jeg synes ikke, det er fedt at handle. Jeg gider ikke bruge tid på det. Og når det kommer til madlavning, så synes jeg ikke, jeg er en god kok. Det går tit galt, når jeg prøver på nyt. Så smager det bare ikke, som da jeg smagte det hjemme hos en ven, siger hun og understreger, at hun da selvfølgelig godt kan google en opskrift.

- Selvfølgelig kan jeg følge en opskrift, men jeg må bare indrømme, at der tit kan gå noget galt alligevel. Så bruner jeg smørret for længe eller hælder for meget vand i risene.

Et hjemmelavet måltid kan for Monica Thorup derfor nemt blive en halvstressende affære.

- Nogle af mine venner har god fantasi, når det gælder om at lave nye retter. De kan hurtigt finde frem til, hvilke

råvarer
der passer godt sammen, og det kan jeg bare ikke.

- Jeg har også lagt mærke til, at nogle mennesker har en særlig ro i et køkken. De ved helt automatisk, hvornår kødet skal på panden. Jeg stresser rundt, og af og til kan jeg føle mig helt udmattet.

'Jeg ved godt, det er tåbeligt'

I stedet ender Monica Thorups aftensmåltider ofte med hurtige løsning. Måske rister hun et par skiver rugbrød og koger et æg, måske spiser hun havregrød med frugt, eller måske køber hun takeaway hos en af sine tre stamsteder.

Steder, hvor hun kender priserne og derfor ved, at hun kan spise sig mæt for en halvtredser.

- Fordi jeg køber så meget ude i byen, så tænker jeg også meget over prisen. Kalorierne tæller jeg også, hvis jeg kan, og måske er der nogen, der synes, det er fanatisk, men jeg synes, det er rart at vide, siger Monica Thorup, som får det meste køber pitabrød, durumruller eller sandwich. Pizza, burgere, hotdogs og pomfritter undgår hun.

Monica Thorup har ikke så mange gode måltidsminder fra barndommen. Menuen stod for det meste på gammeldags retter med kartofler, og madlavning var aldrig noget, hun blev inddraget i som barn. (Foto: VIBEKE TOFT)

Men selvom Monica Thorup forsøger at købe færdigmad, som er nogenlunde sund og ikke alt for dyr, er hun ikke stolt af sine

madvaner
.

- Min læsegruppe fra universitetet hakker lidt mig på mig. For dem er det fjollet, at jeg synes, det er så uoverskueligt, og det er altså helt ok, at de driller mig. Jeg kan jo godt se, at det er lidt af et problem, at jeg bare ikke rigtig kan lave mad, og jeg ved godt, det er tåbeligt at bruge så mange penge på takeaway, når jeg er på

SU
.

Når madlavning er en social ting går det bedre

Monica Thorup har heldigvis en ret klar idé om, hvad der skal til, for at hun formår at skrue ned på mængden af takeaway.

- Hvis der er et socialt aspekt, så kan jeg faktisk synes, at madlavning er hyggeligt, og jeg har tænkt, at jeg burde melde mig til et madlavningskursus.

Her i coronatiden er der også kommet en del mere gang i hendes gryder.

- Her på det sidste har jeg været mere tid hjemme, og næsten hver dag har jeg set en god veninde, som jeg så har lavet mad sammen med. Det har faktisk været sjovt nok.

Monica Thorup drømmer ikke om en hverdag helt uden takeaway, men hun vil gerne skære ned på antallet af måltider udefra, fordi det både er sundere og mere økonomisk i længden.

Og hvis hun en dag skulle gå hen og få børn, synes hun også, det er vigtigt med hjemmelavet mad.

- Hvis jeg får børn en dag, vil jeg gerne kunne lave noget lækkert til dem. Jeg er selv vokset op med typiske danske retter. Hver aften var fyldt med kartofler og sovs, og jeg var ærlig talt ved at kaste op over det. På den måde ville det være vigtigt for mig, at de får en variation af mad, som jeg ikke fik.

Facebook
Twitter