Vi har hørt det mange gange før. Vi bliver vildere med takeaway, og vi laver mindre mad fra bunden. Men alligevel er der mange traditioner, der stadig er vigtige, når vi sætter os til bords for at få fyldt tanken op.
Madkulturen, der er en vidensorganation under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, undersøger hvert år vores alle sammens madvaner og skriver konklusionerne om, hvordan vi spiser ned i en rapport.
Den seneste er netop udkommet og fokuserer på selve måltidet, som også blev undersøgt i 2017. Og den viser, at aftensmaden stadig spiller en kæmpe rolle for os.
- Det mest interessante er, at aftensmaden virkelig er vigtig for os. Alt andet er under opbrud. Vi laver mindre mad fra bunden. Nogle springer morgenmad og frokost over, men 97 procent af os holder fast i aftensmaden. Det er mere end i de andre nordiske lande, fortæller Judith Kyst, der er direktør i Madkulturen.
Hun fortæller også, at coronaen kan have sat sit spor på resultaterne. For flere har lyst til at spise mad sammen med andre, hvilket kan have noget at gøre med de mange hjemmearbejdsdage under nedlukningen.
Dog er der også hår i suppen i rapporten. For selvom vi mener, at fællesskabet under maden er vigtig, så laver vi mindre fra bunden, hvilket oftest er sundere end takeaway. Desuden viser tallene, at 1,2 millioner til dagligt spiser alene, hvor man ofte spiser mere usundt.
- Madlavning fra bunden er faldet med 11 procentpoint siden 2015, og det er skræmmende. Når vi spiser mindre hjemmelavet mad, så forholder vi også os mindre til sundhed og klimaet, siger hun.
Hun mener derfor, at rapporten skal være med til skubbe supermarkederne i en retning, hvor der kommer et større udbud af sunde, smagfulde og klimavenlige måltidsløsninger til kun én person.
Hvis du ikke magter at tygge dig igennem hele rapporten på knap 130 sider, kan du få et overblik over de vigtigste konklusioner her.
Aftensmaden er kongen blandt vores måltider
Nogle springer morgenmaden over. I weekenden kan vi finde på at springe frokosten over, men aftensmaden – den består.
97 procent af de 2.265 adspurgte siger, at de spiste aftensmad, dagen før de deltog i undersøgelsen. For morgenmad var det kun 79 procent og frokosten 78 procent. For 78 procent af de adspurgte så de gårsdagens aftensmad som dagens hovedmåltid.
Tidspunkterne, hvor vi sætter os til bords og går i gang med måltiderne, er også ofte på nogle faste tidspunkter. Særligt for børnefamilier og ældre styrer viserne på uret, hvornår vi spiser. Derimod spiser yngre, når det lige passer ind.
Selvom aftensmaden er vigtig, så kan vi også godt lide en lille snack. 37 procent siger, at deres måltidsstruktur er præget af flere og mindre måltider og snacks i løbet af dagen.
Det er blandt de adspurgte særligt kvinder, der kaster sig ud i snackeriet.
Hvad er det så, vi spiser?
Vi står mindre foran gryderne selv, når vi skal forberede aftensmaden. I stedet betaler vi andre for at klare skrælle- og kogearbejdet. Otte procent fortæller, at gårsdagens aftensmåltid var en færdigret, mens ni procent siger, det var takeaway.
Aftensmåltidet består for de fleste af én enkelt ret, og knap halvdelen af gangene er den lige så dansk som vikingegravhøjene ude i landskabet. Og så består måltidet også tit af få elementer, men kød har stadig den hyppigste plads på tallerkenen.
Vand er den mest udbredte drikkevare, når vi spiser aftensmad. Men vin og sodavand kommer også tit på bordet.
Når vi spiser hjemmelavet mad, så sidder vi også længere tid ved bordet. 32 procent siger, at de hjemmelavede måltider spises på mere end 30 minutter. Derimod er det kun 13 procent, der bruger mere end 30 minutter, når de spiser færdigmad eller færdigretter.
Samtidig mener flere, at den hjemmelavede mad er sundere og mere tilfredsstillende end færdigkøbt mad.
I øvrigt siger ni procent, at de spiser dessert på en typisk aften, mens 4 procent siger, de spiser forret.
Hvor spiser vi aftensmaden henne – og hvor lang tid bruger vi på det?
Selvom vi spiser mindre hjemmelavet mad, så bruger vi lige så lang tid på at spise mad, som vi gjorde i 2017. Vi brugte i gennemsnit 28 minutter på at spise aftensmad i 2021, hvilket er det samme tal som i 2017.
90 procent siger, at de havde god tid til at spise.
Ni ud af ti aftensmåltider bliver spist i private hjem, og selvom tv’et lokker, så spiser vi stadig oftest ved et spisebord. Alligevel har vi elektronikken med ved bordet, for halvdelen af os benytter sig af et tv eller en mobiltelefon, mens vi gumler løs.
Men egentlig gør de lange måltider uden medier os mere tilfredse med måltidet, viser undersøgelsen.
Hvordan er aftensmåltidet, når vi spiser med andre?
Du synes måske nok, at hjemmearbejde og coronanedlukning var en kindhest af dimensioner. Men måske har den utrættelige corona gjort noget godt for vores madkultur. Vi er i hvert fald blevet mere interesseret i at skabe et fællesskab om maden i 2021, end vi tidligere har været.
I år sagde 72 procent, at de var uenige eller helt uenige i udsagnet: "Jeg foretrækker at spise alene." I 2017 var det kun 55 procent, der svarede det.
Desuden viser tallene også tendens til, at samværet under aftensmaden er vigtigere end selve maden. Det gælder særligt for børnefamilierne.
Dog er der 27 procent, der spiser alene, mens 73 procent spiser aftensmaden sammen med andre. Maden er i øvrigt sundere og mere hjemmelavet, når vi spiser sammen med andre.
Særligt i weekenden inviterer vi gæster hjem til aftensmad. Faktisk er det knap hver fjerde dansker, som spiser et gæstemåltid i weekenden, mens det kun er hver ottende til hverdag. Og når der dækkes op til gæster, så er der oftere også kød, dessert og alkohol på tallerkenerne og i glassene.
1,2 millioner danskere spiser alene på en gennemsnitlig aften. Det foregår oftere i sofaen, og det er også oftere usundt, hvad der ryger indenbords.
Vi opfører os stadig pænt ved bordet
Selvom bordetikettedronningen Emma Gad døde for 100 år siden, så sidder hun stadig med ved vores spiseborde. For bordskikkene består.
At sige: "Tak for mad" er den vigtigste bordskik, mener 81 procent, mens 69 procent mener, at man skal blive siddende ved bordet, indtil alle har taget deres sidste bid af maden.
Dog går færre af os op i, om der er dug, blomster og stearinlys på bordet, når vi indtager aftensmaden.
Hvis du vil læse mere om vores madvaner, så kan du læse det på Madkulturen.dk.