Rasmus spiser dyr, som ingen andre spiser: Folk er ved at falde bagover

Vil du gerne spise mere klimavenligt? Mød fire mennesker, der har ændret deres madvaner.

Rasmus Leck Fischer er en af de første kokke herhjemme til at slå et slag for insekter som et lækkert protein-supplement i maden. (Foto: Grafik: Solvej Nygaard Gregersen © dr)

Vi hører det med jævne mellemrum; spis mindre kød, spis mere grønt og spis klimavenligt.

Der bliver talt om, at vi skal skrue op for bønner, linser, kål og den plantebaserede fars på vores tallerkener – og snart justeres de officielle kostråd endda, så de ikke længere kun handler om sundhed, men også om de enkelte råvarers klimaaftryk.

Men hvis du alligevel føler dig lidt handlingslammet, når det gælder om at ændre din kost til det mere bæredygtige, er du næppe alene.

Sidste år indeholdt 79 procent af danskernes aftensmåltider i hvert fald kød eller fjerkræ.

Herunder kan du dog lade dig inspirere af fire mennesker, der på hver deres måde har ændret madvaner til det mere klimavenlige – enten med små justeringer eller med mere drastiske tiltag.

Kokken Rasmus laver mad med insekter

Rasmus Leck Fischers insekt-nysgerrighed begyndte, da en journalist fra Berlingske bad ham udvikle nogle få opskrifter til avisen. Siden har kokken kastet sig ud i alle mulige madeksperimenter med de små dyr. (Foto: Marie Ravn Nielsen © dr)

Snakken om insekter som fremtidens miljøvenlige protein har floreret i flere år, og i dag kan man da også både købe melorme-mel og snacks lavet på fårekyllinger i velassorterede butikker herhjemme.

Så hvorfor kniber det alligevel med at få implementeret de små, seksbenede skabninger i din madlavning? Måske fordi det stadig er en fremmed råvare for os, siger kokken Rasmus Leck Fischer, der gerne vil hjælpe dig med at se potentialet i insekterne.

Fårekyllinger er et af de insekter, der de seneste år er begyndt at dukke op herhjemme for eksempel som ingrediens i dadel- eller chokoladegodter. Man kan også bare spise dem, som de ligger her, eller drysset i salat. (Foto: Marie Ravn Nielsen © dr)

Han er forfatteren bag Danmarks første kogebog med insekter ('Insectivore', der udkom i 2016), og serverer jævnligt de knasende dyr for gæsterne hos sit madbureau Gastronomisk Innovation – og for den sags skyld også for sin kone og børn.

- I sommerhuset spiser vi gerne myre, og mine unger er rigtig glade for de melormechips, jeg laver med salt på. Vi har også lavet kager, hvor knust Oreo er "jorden", og så er græshopperne pynten. Den kage har jeg også haft med i deres børnehave, fortæller Rasmus Leck Fischer.

Han kan da også godt mærke, at det især er børn, der er mest nysgerrige og umiddelbare, når det kommer til insekterne, siger han – ofte er de voksne mere forsigtige.

- Børn er fantastiske – de reagerer på smagen og ikke på, at det er mærkeligt, sådan som mange voksne tænker. Der var for eksempel en forælder, der troede, jeg havde lavet insekterne af sukker. Hun syntes, de var utroligt livagtige, så da jeg sagde, at de var ægte, var hun ved at falde bagover.

Men der er gode grunde til at kaste sig over insekter i madlavningen, siger Rasmus Leck Fischer, der selv fik øjnene op for de små dyrs potentiale for fem år siden.

For det første kan de ikke bare levere protein, de kan også levere smag, fylde og knas i dine retter. For det andet kan en produktionsform næsten ikke blive mere miljøvenlig:

- Det er absurd, hvad man kan få af fødevare for ingenting. Insekter kræver næsten ingen vand, for de får det meste igennem det grønt, man fodrer dem med, så for minimum energi kan du få rendyrket protein.

- De kræver ingen plads modsat kød, og du kan fodre dem med kålblade, som du normalt ville smide ud, siger han begejstret.

Landmanden Magnus spiser næsten aldrig kød

Magnus Gaarden, der læser jordbrugsøkonomi på Frederiksberg, er blandt andet glad for hokkaido-græskar i sin mad. (Foto: Marie Ravn Nielsen © dr)

Kød, sovs og kartofler. Sådan lød menuen dag efter dag, når Magnus Gaarden stod klar med sin tallerken på landbrugsskolen, hvor han læste til landmand som teenager. Der var ikke meget variation eller grønt, syntes han, og når han forlod kantinen, var det tit med "en mursten i maven".

Til sidst hang "mormormaden" ham nærmest ud af halsen, og derfor besluttede Magnus Gaarden sig for at lave et væddemål med sine venner: Hvis han blev vegetar i én måned, skulle de hoste op med en kasse øl.

Det blev dog mere end én måned. Faktisk blev væddemålet begyndelsen på to et halvt år helt uden kød.

- Jeg havde ikke regnet med at spise vegetarisk så længe, men da der var gået en måned, og det gik fint, kunne jeg jo lige så godt blive ved, fortæller Magnus Gaarden, der nu læser videre til jordbrugsøkonom.

Men det var ikke kun tanken om endnu en tung frokost med brun sovs, der fik ham til at skifte flæsk ud med hummus. Også tanker om dyrevelfærd, hans egen sundhed og klimaet spillede ind, fortæller han.

I dag spiser han dog ikke 100 procent vegetarisk mere, og han siger ikke længere nej tak, hvis folk for eksempel byder på kyllingesteg eller fiskedeller. Skal man sætte et mærkat på ham, er det derfor "fleksitar".

- Der er jo jern i kød, og det er godt, når man er bloddonor, som jeg er, og så længe jeg ved, at det er kød fra en dyreproduktion, der går op i dyrevelfærd og bæredygtighed, så har jeg det fint nok med det, siger han.

Magnus Gaarden har ikke kun ændret sine egne vaner – for tiden arbejder han også frivilligt i tænketanken Frej, der netop arbejder for at styrke den plantebaserede dagsorden i Danmark.

Line droppede mælk – og så gik hun ellers all in

Line Bøghs liv som veganer har smittet lidt af på hendes forældre. De har nemlig skåret kraftigt ned for deres kødindtag nu, fortæller hun. (Foto: Marie Ravn Nielsen © dr)

Line Bøgh drikker ikke mælk i sin kaffe – hun drikker havredrik. Det har hun gjort lige siden, hendes læge anbefalede hende at skære ned på mælkeprodukter i kosten for seks år siden.

I dag nøjes hun ikke kun med de plantebaserede alternativer til mælk – nu er hun gået all in og er blevet veganer. Ikke kun på grund af helbredet, men også for klimaet og dyrenes ve og vel.

- Begge mine forældre er uddannede geografer og taler meget om klima, så jeg har altid følt, at man burde gøre en forskel selv. Så da jeg opdagede, hvor meget produktionen af oksekød udleder af CO2, skar jeg også det ud af min kost, fortæller hun.

Overgangen til at blive veganer var dog en proces, der blev justeret lidt efter lidt. Først spiste Line Bøgh stadig fisk og kylling, men efter noget tid droppede hun også det.

I dag har hun skåret alle animalske produkter væk, og derfor er det også slut med at købe et stykke af den svampede chokoladekage med æg og smør, når hun er på café.

- Jeg mener ikke, at alle skal være veganere, men jeg synes godt, at man må tænke mere over, hvad man spiser. Hvorfor ikke købe en plantebaseret bøf frem for hakkekød? Eller hvorfor ikke bruge havredrik på dine cornflakes i stedet for mælk? Det er jo nemt at finde i butikkerne nu.

- Der er så mange alternativer i dag. Jeg kan endda stadig få risalamande juleaften, selvom jeg er veganer, siger Line Bøgh.

Matt fandt 47 pakker klejner i affaldscontainer

Matt Homewood fik øjnene op for omfanget af madspild under et længere ophold i USA, hvor han så, hvordan supermarkedernes containere bugnede med fine madvarer. Men her i Danmark er vi ikke meget bedre, mener han. (Foto: Marie Ravn Nielsen © dr)

Klimavenlig mad handler ikke kun om bønner og plantebaserede alternativer til mælk – det handler også om at spise det, der allerede er produceret, så man undgår madspild.

Det ved fransk-britiske Matt Homewood, der kom til København for fem år siden for at læse en kandidat i klimaforandringer med fokus på fødevareindustrien. Efter han flyttede til Danmark er han i sin fritid blevet "skralder", og han kan sagtens leve af den mad, som han finder i dagligvarebutikkernes affaldscontainere.

For nylig fandt han for eksempel 47 pakker klejner, der kan holde sig helt frem til februar 2021, men ellers er det især frugt og grøntsager, han indsamler.

Matt Homewood finder hyppigt store mængder af den samme type vare. Dette billede viser i hvert fald, at der går noget tid, før han løber tør for soya- og risdrik samt tomatpuré. (Foto: PRIVATFOTO)

- Det er ikke bare godt for klimaet, fordi jeg generer mindre efterspørgsel, men jeg sparer jo også penge, og maden er skøn, så hvorfor ikke? Hvis jeg tog forbi tre af de lokale containere i aften, ville jeg nemt kunne finde mad for flere hundrede kroner, siger han.

Nogle gange kommer han hjem med 70 æbler, og så gælder det ellers om at få dem omsat til noget, der kan ryge i fryseren.

Kød spiser Matt Homewood dog ikke fra containerne – det er for risikabelt, da det er umuligt at vide, hvor længe det har været opbevaret uden for køl.

Til gengæld har en af de lokale supermarkeder efterhånden fået øje på Matt, så sidste år op til jul havde et par af de ansatte gemt to frosne ænder til ham, som ellers skulle have været smidt ud, fortæller han.

- Alligevel kan jeg godt finde på at tage kødet med hjem, så jeg kan tage billede af det, og dokumentere på Instagram, hvor meget der smides ud. Det hjælper ofte at se noget visuelt for at forstå, hvor stort omfanget af problemet er. Jeg har formået at finde 50 kilo kød i ganske få containere. Det er jo skørt, fortæller Matt Homewood.

Facebook
Twitter