Nu sidder du der igen. Med ondt i maven og lidt kirsebærsovs på hagen.

Hvis der er én dag på året, der for alvor udfordrer selvdisciplinen, må det være den 24. december.

Ikke bare når det kommer til at holde nallerne fra gaverne under træet – men også at holde igen ved julebordet.

Så hvordan undgår du at overspise af godterne, sådan som du ofte lover dig selv, men sjældent formår at holde?

Spørger man Marie Steenberger, som er ekspert i sundhedspsykologi og ernæring og direktør for Madmentoruddannelsen, så er der faktisk et par tricks, du med fordel kan benytte dig af.

Men ingen af dem er desværre lige så nemme at udføre, som det er at fyre endnu en af de brunede kartofler ned i gabet. Det skal dog ikke afholde dig fra at gøre et forsøg. Og hvis det ikke lykkes, har Marie Steenberger også et trøstende råd til dig nederst i artiklen.

Indtaget er både fysisk og psykisk

Helt grundlæggende er det vigtigt at forstå, at det, du indtager, hænger sammen med både fysiske og ikke mindst psykiske mekanismer.

Og lige så snart du bliver bevidst om særligt den mentale side af sagen, er du allerede bedre rustet til juletidens fristelser uden nødvendigvis at skulle ty til de løse bukser sidst på måneden, mener Marie Steenberger.

- Vi spiser i høj grad med vores følelser. Madindtaget kan derfor eksempelvis bestemmes af, om du er stresset, forbinder madindtag med socialt samvær og hygge – eller om der venter en slankekur forude.

Særligt i december har vi en tendens til ikke at spise i overensstemmelse med kroppens signaler, fordi vi er omgivet af lækker mad hele tiden, påpeger hun.

- Jo mere vi spiser, jo mere hygger vi os. Det er en generel menneskelig forståelse.

At julen så falder sammen med en mørk tid på vores breddegrader, gør ikke indtaget mere kalorielet. Tværtimod.

- I juletiden får den virkelig ikke for lidt, når det kommer til den fede mad. Der er skruet op for comfortfood-barometeret, hvor maden bliver en omsorgsfuld måde at behandle sig selv på i en kold tid, forklarer hun.

Selvom det måske kan lyde underligt, er det faktisk heller ikke nogen stor hjælp for reguleringen af dit julemadsindtag, hvis du gennem hele december fortæller dig selv, at du godt må tage lidt ekstra, fordi du alligevel skal på slankekur i januar.

- Flere videnskabelige undersøgelser af slankekure viser faktisk tværtimod, at man i langt de fleste tilfælde ender med at tage hele vægten på igen, når slankekuren ender.

Forstået på den måde, at man spiser mere, end man plejer, før og efter en slankekur, fordi man er så bevidst om, at man skal undvære alt det lækre under kuren og derfor kompenserer før og efter, forklarer hun.

Kroppen kan faktisk godt selv

Spørger man Thorkild I. A. Sørensen, der er professor emeritus, dr. med, ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, mener han heller ikke, at en slankekur på den anden side af julen er vejen ud af dit juleoverspiseri.

- Januarkuren vil presse din krop på en unødvendig måde, hvor den ellers normalt ville finde tilbage til sin normalvægt helt af sig selv.

Ifølge ham viser forskningen nemlig, at kroppen i manges tilfælde faktisk selv finder ud af at komme af med de ekstra kalorier, der proppes ned i skrutten, når du sætter dig ved julebordet eller i december generelt.

- Flere undersøgelser og studier i overspisning viser, at når man stopper med at overspise, så finder kroppen helt af sig selv ud af at komme tilbage til sin normale vægt. I hvert fald hvis man ikke af anden grund allerede er ved at udvikle fedme, forklarer han.

For nogle er kroppen altså i stand til at skrue op for forbrændingen, mens andre vil tage på af de ekstra mængder energi, der følger med den lækre julemad.

Det er nemlig i højere grad et spørgsmål om den enkelte krops tilbøjelighed til at tage på i vægt helt generelt, der afgør, hvordan den reagerer på julemaden, forklarer Thorkild I. A. Sørensen.

Uanset om du genetisk er disponeret for at tage på i vægt eller ej, så viser flere udenlandske såvel som danske studier dog, at ingen stiger i vægt svarende til det, de overspiser, tilføjer han.

Altså, så længe man ikke kaster sig ud i at lave en decideret juleudgave af den amerikanske dokumentarfilm 'Super Size Me' fra 2004, hvor man følger dokumentaristen Morgan Spurlock, der i en måned overspiser junkfood i ekstrem grad, tilføjer han.

- I så fald bliver man nemlig rent faktisk syg, da kroppen kommer i en forgiftningstilstand, hvor man blandt andet kan opleve leversvigt.

Hvis du i år har intentioner om at forsøge at beherske mængden af julegodter, der ryger indenbords juleaften, har Marie Steenberger heldigvis nogle håndgribelige råd, du kan forsøge at følge.

Og hvis du alligevel ender i madkoma på sofaen den 24. december, så har hun som lovet også et par trøstende ord.