Skred fra fed løncheck og dyr bil for at leve af sin have:  'Jeg har aldrig været lykkeligere'

32-årige Jes Hjort Malmberg orkede ikke kontorjobbet længere. Nu har han succes med at høste i baghaven.

(Foto: Laura Bøge Mortensen)

Jeg solgte min Tesla på nettet for at komme af med den så hurtigt som muligt.

Det var faktisk ret fedt, da den blev hentet, for på en eller anden måde mindede den mig om mit gamle liv.

Førhen kunne jeg føle mig nærmest forbryderagtig i mit job. Jeg solgte pensionsløsninger til folk, der havde pensioner i forvejen. Det føltes forkert og tomt.

Jeg tjente omkring en million kroner om året, men jeg følte altid, jeg sad i et kundemøde, i bilen eller på kontoret. Om aftenen var det eneste, jeg kunne tænke på de mange voicemails på min telefon, og jeg havde svært ved at være nærværende over for min kone og børn.

En dag for tre år siden fik jeg bare nok og sagde mit job op i en mail. Jeg havde længe været fascineret af ideen om, at man kan leve af den jord, man ejer. Det ville jeg også.

Farvel til det søde liv

Da jeg først havde sagt jobbet op, gik det hele ret stærkt. På kort tid solgte vi huset, bilen og mange af vores møbler. Dengang havde vi lige fået vores tredje barn, og min kone og jeg gennemgik hver en post på kontoen. Alt blev skåret ind til benet.

I dag har jeg svært ved at forstå, hvad jeg brugte mine mange penge til dengang, jeg var lønmodtager, men jeg kan huske, at jeg blandt andet investerede i dyre designermøbler.

Da vi valgte at lægge vores liv om, opdagede jeg, at alle de ting, vi før havde købt, ikke betød noget. Hvad var det egentlig, vi skulle med de designermøbler og fine porcelæn fra Royal Copenhagen? Vise vores gæster, at vi havde råd til den slags?

Beslutningen om at flytte hjem til sine forældre var ikke en, som Jes Hjort Malmberg og hans kone bare lige tog. Den var nøje tænkt igennem. Og der skulle rykkes på den efterfølgende. Inden de flyttede ind og begyndte at dyrke grøntsager i forældrenes baghave, var der en stor græsplæne. (Foto: Laura Bøge Mortensen)

Efter kort tid flyttede vi hjem til mine forældre, som bor i den sydvestjyske by, St. Darum. Det med at flytte sammen med sine forældre, når man har sin egen familie, er ikke noget, man bare lige gør, så vi overvejede det naturligvis grundigt.

Det betød til gengæld, at jeg fik adgang til mine forældres baghave, som jeg så kunne begynde at dyrke.

Det første salg

Efter jeg havde sagt mit job op i forsikringsbranchen, gik der 14 dage, før jeg kørte ud til en restaurant med det første hjemmedyrkede grønt. Det var tre poser med ærteskud, jeg havde dyrket i vores udestue. Jeg fik 300 kroner for det, og det var bare en vild fed følelse at køre ud til folk med noget, som de virkelig havde brug for.

Ærteskuddene gav mig troen på, at min ide med at dyrke godt kunne blive til noget.

Jeg er generelt en ret optimistisk person. Når man er ansat i forsikringsbranchen, lærer man at ringe til fremmede og få afslagafslag, så jeg er vant til modstand. Så det med at ringe rundt til restauranter og tilbyde dem mine varer var derfor ikke så svært. Jeg kunne jo stå inde for mit produkt.

Lærte dyrkning på YouTube

De grøntsager, som Jes Hjort Malmberg dyrker i sit gartneri, sælger han til et lille udvalg af lokale restauranter. I weekenderne tager han desuden på marked og sælger til private. (Foto: Laura Bøge Mortensen)

Det første halvandet år af mit nye liv var hårdt. Jeg havde ingen erfaring med at drive et gartneri og ingen penge. Jeg havde bare lysten til at få min drøm til at ske. Jeg lærte meget ved at se videoer på YouTube, og jeg fulgte særligt en canadier, som også levede af at dyrke sin egen jord.

Lige siden jeg begyndte at dyrke grøntsager, har jeg arbejdet på at optimere min produktion og udvide sortimentet, men det er gået langsomt.

Da jeg havde solgt nok til at kunne købe et lille bitte drivhus på 24 kvadratmeter, så købte jeg et billigt et på nettet, og da jeg havde solgt nok til at købe et drivhus mere, så gjorde jeg det.

I dag skylder jeg ikke nogen noget, og jeg har ikke lånt penge i banken. Det har været enormt fedt at vokse virksomheden på sådan en organisk måde, fordi der er en helt anden ro. Hvis jeg skulle starte det op igen, ville jeg ikke gøre det anderledes.

Ærteskud er noget af det, man kalder mikrogrønt. Mikrogrønt er nemt at dyrke om vinteren, og da Jes Hjort Malmberg begyndte at dyrke i november, var ærteskuddene et oplagt sted at begynde. (Foto: Laura Bøge Mortensen)

Har vidst det fra starten

Allerede inden jeg begyndte på mit nye liv, vidste jeg, hvad jeg ville dyrke, og hvem jeg ville sælge til. Jeg vidste, mit grønt skulle være økologisk, og at min måde at dyrke på skulle være bæredygtig.

Jeg har altid interesseret mig rigtig meget for at leve sundt, og jeg spiser selv plantebaseret. I mange år har jeg været utilfreds med den kvalitet og udbud, jeg kunne få i supermarkedet. Jeg tænkte, at der måtte være andre, der havde det ligesom mig. Og det har der vist sig, at der er.

Det kan godt være, at man i de store byer nemt kan få fat i gode økologiske grøntsager, men her, hvor jeg bor, kan jeg mærke, der er stor efterspørgsel. De lokale restauranter bliver helt vilde, når jeg ringer, fordi de oplever, de har svært ved at skaffe gode lokale råvarer. Det samme gør de mennesker, jeg møder, når jeg hver uge sælger mine grøntsager på et marked.

I disse uger har Jens Hjorth Malmberg høstet sine tomatplanter. Samtidig har han også plantet salat ud. Hvis man skal leve af at dyrke grøntsager, er det vigtigt at planlægge, så man udnytter sæsonerne bedst muligt. Der skal simpelthen penge i kassen i året rundt, så man skal også have noget at sælge efterår og vinter. (Foto: Laura Bøge Mortensen)

Tjener 400.000 kroner på grøntsager

Det er ikke fordi, jeg er vokset op i en landmandsfamilie. Min oldefar var gartner, men ham har jeg aldrig mødt. Som barn konkurrerede jeg vist med min storebror om, hvem der kunne gro den højeste solsikke i vores forældres have, men det er vist det tætteste, jeg har været på at dyrke noget.

Mange tror, at man skal være en landmand med rigtig meget jord for at kunne tjene penge, men jeg dyrker bare grøntsager på 800 kvadratmeter. Det er i virkeligheden ikke særlig meget, og alligevel kan vi leve af det.

På trods af, at året har været et mærkeligt et, så regner jeg med at have solgt for 400.000 kroner, når året er omme. Det hele sælger jeg til folk inden for en radius på 15 kilometer, så det er meget lokalt.

Jeg drømmer ikke om at udvide

Når jeg tænker over mine drømme, så er det ikke min ambition at udvide mit gartneri yderligere eller tjene flere penge. Jeg vil gerne være dygtigere til det, jeg gør, og så vil jeg gerne være med til at inspirere andre.

I sine drivhus dyrker Jes Hjort Malmberg økologisk ingefær. Han er selv fascineret af, hvor let det er og har svært ved at forstå, hvorfor man i Danmark altid kun kan købe det importerede fra for eksempel Kina. Ingefærens rod er nede under jorden, men selve planten smager også af ingefær, hvis man tygger på den. (Foto: Laura Bøge Mortensen)

Jeg håber, at min historie kan give andre mennesker troen på, at det kan lade sig gøre for dem at leve af at dyrke deres jord, selvom man ikke er biolog eller gartner. Selvom det er ufattelig kompliceret, er det også bare ufatteligt nemt, og alle kan lære det, hvis man arbejder hårdt.

Jeg startede for eksempel med at dyrke i november, og på det tidspunkt er der altså ikke meget, der vil gro, men så kunne jeg dyrke mikrogrønt som for eksempel solsikkeskud og ærteskud i stedet. Jeg gjorde alle de forkerte ting i forhold til lærebogen, men det tænkte jeg ikke meget over. Jeg tænkte bare, at nu er det nu.

Frygter stadig fortiden

Jeg har for længst opdaget, at det at tjene mange penge har en stor omkostning. Man skal bære et utroligt stort pres, og det vidste jeg, at det ville jeg ikke kunne holde til på den lange bane i mit gamle job som lønmodtager.

I dag kan jeg stadig godt få det skidt, hvis jeg modtager en opkald på telefonen fra et ukendt nummer. Der sidder ligesom stadig den her angst i mig for at det kan være en utilfreds forsikringskunde.

Heldigvis er jeg nu også god til at lægge fortiden bag mig, og selvom jeg stadig arbejder over 60 timer om ugen i haven, så er det på en befriende måde, som gør, at jeg aldrig har været lykkeligere end nu.

Facebook
Twitter