Spis løs! Her er 6 gratis delikatesser, som naturen flyder over med

Var det noget med en spand østers til nul kroner? Ny bog guider til de invasive lækkerier, som vi kan hjælpe naturen af med.

(© DR/Grafik: Oliver Seppo)

"If you can’t beat them - eat them."

Sådan lyder titlen på en ny og gratis kogebog, som Miljøministeriet har udgivet i samarbejde med Hotel- og Restaurantskolen.

Bogens opskrifter har alle det tilfælles, at de har invasive arter på ingredienslisten. Vores natur er nemlig fyldt med planter og dyr, som egentlig ikke burde være her, men som alligevel lever i bedste velgående – til fare for de eksisterende arter.

Derfor er det en rigtig god ide at spise udvalgte invasive arter, fortæller den 19-årige kokkeelev Frederik Birch, som står bag flere af bogens opskrifter.

- Invasive arter er fantastiske at arbejde med i køkkenet. I naturen ødelægger de det for de andre planter og dyr, men set ud fra et gastronomisk synspunkt er meget af det ren gourmetmad, forklarer Frederik Birch.

Indtil videre er det svært at købe invasive arter, så det meste skal du samle selv. Det er dog ikke svært at få fingre i det gratis guld.

- Tag for eksempel hyben. De vokser alle steder og koster dig ikke en krone. Umiddelbart kan de smage lidt kedeligt, men kombinerer du dem med æbler, så får du en helt fantastisk smag, siger Frederich Birch.

Hvis du vil blive klogere på de gratis delikatesser, som vores natur flyder over med, kommer der her et udpluk af de invasive arter. Og savner du en opskrift, kan den gratis kogebog hentes her.

1

Stillehavsøsters

(© Miljøministeriet)

Stillehavsøsters lyder temmelig luksuriøst, og de smager også ret godt. Men i Limfjorden og i Vadehavet, hvor de kan findes, er de nogle rigtige badboys. De kan nemlig overtage blåmuslingebanker, som er vigtig føde for flere fuglearter.

Stillehavsøsters er også til stor fare for de europæiske østers, som vi ellers har i Danmark. De vokser nemlig hurtigere og gyder flere æg.

Stillehavsøsters ligner lidt de traditionelle europæiske østers, men de er lidt mere aflange i formen. De er bedst at plukke i de kolde måneder som for eksempel fra oktober til marts.

Hvis ikke du har mod på en østerssafari, så er der visse fiskehandlere, der er begyndt at sælge dem. Som regel koster de nemlig lidt mindre end de franske østers og de traditionelle danske Limfjordsøsters, og de kan blive ret så store.

2

Armensk brombær

(© Miljøministeriet)

Brombær er søde, delikate i smagen og fulde af antioxidanter. Overalt i Danmark vokser der vilde brombærbuske, og det kan være svært at kende arterne fra hinanden, medmindre du er en ekspert. Den invasive art, armensk brombær, har kraftige stængler, og undersiderne på bladene er lyse.

Ligesom andre brombærbuske er planten fyldt med torne, og den vil frem i verden: Før man ser sig om, har den dækket store arealer til med utilgængeligt brombærkrat. Så tag godt med tøj på, hvis du skal sanke brombær.

Sæsonen begynder i slut august og kan vare helt til oktober. Og skulle du stikke dig lidt, så er det nærmest hele værd, for de aromatiske vitaminbomber er oplagte i smoothies, kager, marmelade og is. Og så kan de fryses, hvis du får samlet stort ind.

3

Plettet voldsnegl

(© Miljøministeriet)

I Frankrig er vinbjergsnegle en delikatesse, og det burde sortplettet voldsnegl måske også være i Danmark, selvom mange nok lige tager en dyb indånding, inden man tilbereder og spiser en snegl fra haven.

Men har du mod på projektet, er plettet voldsnegl et oplagt sted at starte, og smagsmæssigt minder den om vinbjergsneglen. Her om vinteren går den i dvale, så vent til vejret bliver lidt lunere.

Voldsneglene holder til i danske haver over hele landet, og de er bestemt ikke en hyggelig gæst på linje med pindsvin og små spurve. De spiser løs af havens planter, og så er de den diametrale modsætning til pandaen: De formerer sig i en lynende fart.

Man skal derfor ikke holde sig tilbage med at koge dem med hvidløg og smør eller spise dem ristede ovenpå brød. Voldsneglens perlemorshvide æg er for tiden en yderst eksklusiv spise. De danske michelinrestauranter har nemlig fået øjnene op for de fine små æg, der smager mildt af mos og skovbund. Det er jordens svar på kaviar, og så er det gratis!

4

Hybenrose

(© Miljøministeriet)

Der er rigtig mange sommerhusejere, der har et horn i siden på hybenrosen eller rynket rose, som den hedder. Den invasive rose vokser overalt i landet og særligt i klitlandskaber har den det godt.

Rosenbladede dufter stærkt aromatisk, og de kan få salater og kager til at ligne en million. Man kan også bruge dem til at krydre eddike og olie med, ja, man kan endda lave en vanvittig lækker hybenrose sorbet eller rosensaft. Men trods de rosende ord, så er busken et aggresivt voksende bekendtskab, der hurtigt kan dække enorme arealer og gøre dem ubrugelige.

Rosen blomstrer i juni og juli. Fra juli og langt ind i efteråret kan du også plukke hybenfrugterne. Hyben er også et gratis lille vidunder. Den er proppet med vitaminer, og mange kalder derfor hyben for en superfood. De kan bruges til kager, is, bagværk eller syltetøj, men husk at smid hybenfrøene i skraldespanden, så de ikke gør skade i naturen! Det er heller ikke nogen god ide at samle roseblade eller hyben fra en befærdet vej.

5

Invasive krebs

Signal krebs (© Miljøministeriet)

I Sverige er vores naboer vilde med at holde krebsegilde i august og september, der er bare lige det "men", at krebs kan være ret så pebrede at få fingre i.

Heldigvis er der en vej frem, hvis du er skabssvensker – eller bare vild med gratis luksusmad. I Danmark er vores almindelig bestand af europæiske flodkrebs nemlig truet af de invasive arter signalkrebs og galizisk sumpkrebs.

Så vil du gøre de stakkels flodkrebs en tjeneste, så er vejen frem at sætte tænderne i de to andre arter. De smager heldigvis også godt, og så er de fyldt med proteiner.

Imodsætning til de europæiske flodkrebs, så må man fiske de invasive arter hele året. Men det kræver selvfølgelig, at man kan kende forskel. I bogen "If you can't beat them - eat them", kan du læse mere om de forskellige arters kendtegn.

6

Sortmundet kutling

(© Miljøministeriet)

Sortmundet kutling havets svar på dræbersneglen. Alle danske fiskere fanger dem som bifangst, men få gider sætte tænderne i dem, fordi de er så små. Men kutlingen kan sagtens spises, fiskesmagen er mild, og det kan snildt bruges i en omgang fiskefrikadeller.

Historien om den sortmundede kutling er nærmest lidt uhyggelig. Først i 2008 blev den første fisk af slagsen fundet i Danmark, og siden da har arten spredt sig i et voldsomt tempo. Den ødelægger vores økosystemer, og allerede nu kan man se, at kutlingens invasion går hårdt ud over fiskeriet af de danske ål, rejer og fladfisk.

Kogebogen "If you can't beat them eat them" er lavet i samarbejde med Miljøministeriet og Hotel- og Restaurantskolen i København.

Det er skolens elever, der har skabt opskrifterne og bogen er gratis. Nedenfor finder du opskriften på wienerbasser med hyberemonce, som er udviklet af kokkeelev Frederik Birch.