Udenlandsk fastelavnsbolle er blevet et kæmpe hit: 'Folk syntes, den var mærkelig i starten'

En flødeskumsfyldt bolle har sneget sig over sundet og ind i danske bagerier og Instagram-feeds.

(Foto: Illustration: Oliver Seppo)

De har givet os Volvo, Pippi og Ikea.

Og tænk engang, nu er svenskernes bagværk også begyndt at snige sig ind på os.

I februar er det tid til fastelavnsboller, og selvom vi har rigeligt af variationer i Danmark, så ser det alligevel ud til, at vi så småt er begyndt at adoptere svenskernes version: Semlor.

Semlor (eller semla, som bollen hedder i ental) kan bedst beskrives som en klassisk fødselsdagsbolle med marcipanfyld og rigelig flødeskum. Hvis ikke du allerede er faldet over den på diverse madblogs, så ser den sådan ud:

En klassisk svensk semla er ikke bare en bolle fyldt med flødeskum. Under flødeskummet er bollen nemlig udhulet. Hulrummet fylder man med en blanding af brødkrumme, marcipan, flormelis og lidt mælk. (Foto: Unsplash.com)

Skruer vi tiden ti år tilbage, skulle man ellers lede langt efter en dansk opskrift på semlor.

I dag er det en helt anden snak. Fra midten af januar begynder semla-billederne så småt at indtage sociale medier som Instagram. Og er man ikke typen, der orker at bage dem selv, er der flere eksempler på danske bagerier, der er begyndt at sælge semlor.

Men hvordan kunne det gå til, at en ukendt svensk bolle sneg sig ind i vores bevidsthed?

For at få svar på det, må vi have fat i svenskeren Linn Grubbström, som har boet i Danmark siden 2008.

Hun var nemlig den første blogger, der publicerede en semla-opskrift tilbage i 2012.

I dag er Linn Grubbström madskribent på magasinet 'Spis Bedre', men inden da drev hun madbloggen frokenkraesen.com.

Det er virkelig nemt at lave hjemmelavede semlor, mener Linn Grubbström. Så længe man bare husker kardemommen. Selv har hun fryseren fuld af de hjemmebagte boller, som i løbet af februar lige så langsomt bliver spist. (Foto: Philip Høpner © ALL RIGHTS RESERVED @PHILIP HOEPNER APS)

- Dengang jeg boede i Sverige, tog jeg det nok lidt for givet, at man i februar bare kunne gå ud på en café og få semlor, men da jeg flyttede til Danmark, opdagede jeg, at jeg rent faktisk gik og savnede dem, fortæller Linn Grubbström.

Selvom Danmark flød over med fastelavnsboller af flere forskellige slags, kunne de ikke kompensere for Linn Grubbströms afsavn.

- Meget af det danske bagværk har tradition for at være lidt mere snasket end i Sverige, hvor traditionen for gærdeje til gengæld er større. De danske fastelavnsboller og de danske snegle er typisk lavet på en lidt federe dej end semlor og kanelbuller, og jeg må bare indrømme, at den svenske gærdejsbolle er lidt mere mig.

'Folk forstod det ikke helt'

Men det var ikke nok for Linn Grubbström at bage en stakfuld semlor og dulme sit afsavn i dem. Hun satte sig også for at sprede budskabet om flødeskumsfyldte boller til den danske befolkning på sin blog.

- Hvert år når det blev februar, publicerede jeg en ny opskrift på semlor. Jeg har vel skrevet seks eller syv opskrifter i alt, og de ligner hinanden meget, men jeg udnyttede bare enhver given lejlighed til at få danskerne til at indse, at man altså skal spise semlor i februar, siger Linn Grubbström og ler.

Men danskerne var svære at overbevise.

- Folk syntes, det var et lidt pudsigt påfund. En almindelig bolle med flødeskum? Jeg kan huske, at jeg serverede semlor på kollegiet, hvor jeg boede. Folk forstod det ikke helt. De var nysgerrige, men det købte ikke præmissen. Det var bare lidt for mærkeligt.

Der skulle gå flere år, før Linn Grubbström oplevede semlaens gennembrud, men i 2018 skete der noget.

Nej, der skal ikke syltetøj i

Et nyåbnet bageri på Østerbro i København ved navn Juno the Bakery begyndte at sælge semlor. Bageriets svenske ejer, Emil Glaser, havde ligesom Linn Grubbström en stor kærlighed til semlor med fra sit hjemland, og for ham var det en selvfølge at danskerne også skulle introduceres til hans nationalbagværk.

- På det tidspunkt kendte jeg ikke til andre bagerier, som lavede semlor, og der skulle da også en del kommunikation til, før at kunderne forstod, hvad bollerne var for noget, forklarer Emil Glaser og uddyber:

- Folk spurgte for eksempel, om der skulle syltetøj i bollen, og så måtte vi jo svare, at det kan man godt, men så er det ikke en semla længere.

Det er ikke bare semlor, der indeholder masser af kardemomme. Svenskernes favoritbolle, kanelbullen, indeholder foruden kanel også en god portion kardemomme. (Foto: Bluewater Globe/Unsplash.com)

Men lige så langsomt steg interessen, og bageriets mange Instagram-følgere var ihærdige med at dele billeder af den nye svenske variant.

Om det var denne hype, der fik store madblogs som Valdemarsro og frederikkewærens.dk til at dele opskrifter på deres egne semlor er svært at sige, men noget skete der.

Det er dog først i år, at Emil Glaser for alvor ser, at danskerne har taget semlaen til sig.

- Vi har helt sikkert kunnet mærke en stigende interesse år for år, men i år er den for alvor blevet en ting, som kunderne efterspørger, så det er lidt sjovt, synes jeg.

Denne tendens vækker glæde hos Linn Grubbström.

- Jeg tænker bare: Endelig! Nu er de med på den! Nu har de fanget den!

Hun mener, at næste skridt i semlaens udbredelse går ud på at lære danskerne, hvordan bollen skal indtages ifølge svensk tradition. Det har vi nemlig ikke helt styr på endnu.

- Du kan jo spise den som en burger, og det er en frygtelig fejl! Det gør kun en urutineret semla-spiser.

- Nej, du skal tage bollens top eller låg af og bruge det som en ske, der samler flødeskummet op lidt efter lidt. Når toppen og en god del af flødeskummet er spist, spiser man bunden af bollen med marcipanfyld og det resterende flødeskum på samme måde, som når man spiser en ostemad.

Det er ingen videnskab at bage semlor, og her får du opskriften på Linn Grubbströms favorit-semla: