Verdens hurtigste sommersnack? Sådan tager du danskernes yndlingsdessert til næste niveau

Vi kan ikke få nok af den danske opfindelse, der har sin egen hyldestsang.

Den er sød, syrlig og sommerlig, og så kan måden, den laves på, kan være en kilde til mange diskussioner.

Koldskål. Er en af danskernes foretrukne desserter og mellemmåltider - og en af mediernes yndlingsemner, når sommerens agurketid melder sig.

Men det er der grund til, for der findes ikke mange mælkeprodukter, der er så sæsonbestemte som koldskålen.

- Salget af koldskål følger i store træk jordbærsæsonen. Når de danske jordbær kommer, så stiger vores indtag af koldskål også. Når sommeren går på hæld, og jordbærrene tynder ud, ja, så skruer vi også ned for vores indtag af koldskål, fortæller kommunikations- og analysechef i Coop, Lars Aarup.

Hos Arla Danmark, holder man skarpt øje med sommervejret. Er det overskyet og ligger temperaturen på 20 grader, så producerer koncernen 10-15.000 liter koldskål om dagen. Men er det sol og over 20 grader, ryger produktionen over 100.000 liter koldskål om dagen, oplyser PR-chef Jesper Skovlund. (© DR Viden/ Ingeborg Munk Toft)

Men hvorfor er det kun i årets varme måneder, at vi foretrækker den kolde sødsuppe?

Smagskonsulent og supersmager Lisbeth Ankersen fra InnovaConsult har en meget konkret forklaring.

- Om sommeren kan vi godt lide det kolde og det syrlige. Det bidrager til en fornemmelse af friskhed, som vi efterspørger i sommervarmen, og her kan koldskålen noget helt særligt, siger Lisbeth Ankersen og uddyber:

- Man kan sige, at koldskål er frisk i smagen på flere måder. Den serveres kold, den har tit en syrlig smag af citron, og så er den for det meste lavet på kærnemælk, som er syrnet mælk. Kærnemælk har det med at prikke lidt på tungen, og netop denne form for syrlighed gør noget rigtig spændende for smagsoplevelsen, siger hun.

Hovedingrediensen i koldskål er kærnemælk, som oprindelig var biprodukt fra smørproduktion. I dag laver man hovedsageligt kærnemælk ved at tilsætte mælkesyrebaktier til let- og skummetmælk. Det gør kærnemælk til en fermenteret mælk. (Foto: Claus bech © Scanpix)

Den hjemmelavede er mere cremet

Selv er Lisbeth Ankersen også ret så begejstret for koldskål. Men den skal helst være hjemmelavet efter den gammeldags opskrift med æg.

- Da jeg var barn, lavede min mor den med kærnemælk, æg og citron, og i dag har jeg ligesom mange andre mennesker nogle helt bestemte kriterier for, hvornår en koldskål er god.

Ifølge Lisbeth Ankersen er de færdiglavede koldskålsprodukter ofte lidt for homogene og ensartede i konsistensen.

- Rører du din egen koldskål, vil du få en dessert, som i bunden af skålen er mere fyldigt og cremet, imens det øverste lag vil være let og skummende. Det giver en spændende konsistens, som man ikke skal undervurdere.

Lisbeth Ankersen har også en ganske særlig mening om kammerjunkerne.

- Når vi taler om koldskålsspisning, så er vi nok mange, der har vores helt egne ritualer. Når det gælder kammerjunkerne, så afstemmer jeg altid nøje, hvornår de skal ned i koldskålen. De må nemlig gerne være lidt bløde, men endelig ikke for bløde!

Der en ganske særlig grund til, at vi elsker kammerjunkere på koldskål. De er nemlig et knasende element, som føles godt i munden. Samtidig giver de os også en mæthedsfornemmelse. Selvom maven godt kan fyldes op af suppe, øger tygge-arbejdet nemlig også vores fornemmelse af mæthed, forklarer Lisbeth Ankersen. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

En anden koldskålsfan, som heller ikke afviger fra sit koldskålsritual er P3-vært Anders Stegger.

- Jeg elsker koldskål med kammerjunkere, og som regel tilfører jeg flere kammerjunkere i undervejs, fortæller Anders Stegger, der i øvrigt mener, man er vanvittig, hvis ikke man knuser kammerjunkerne, inden de hældes ned i koldskålen.

Ligesom Lisbeth Ankersen fortrækker han også sin koldskål hjemmelavet, og det behøver ikke være særlig svært.

- Det er faktisk ret nemt at røre en koldskål selv, og i min verden behøver man ikke æg. Jeg kører bare med en lige mængde kærnemælk og tykmælk, lidt sukker, en rigtig citron og så en vaniljestang, siger Anders Stegger.

Nede med koldskål

Man kunne ellers godt tro, at han var blevet træt af den kolde skål, for det var Anders Stegger, der tilbage i 2012 var idemanden bag sommerhittet 'Nede med koldskål'.

Dengang for otte år siden var han journalistpraktikant på programmet 'Smag på P3', hvor han fik til opgave at skabe et sommerhit. Da han spurgte lytterne om, hvad nummeret skulle handle om skrev flere uafhængigt af hinanden: Koldskål!

Hvis det er dét, de vil have, er det det, de skal få, tænkte Anders Stegger, som aldrig havde skrevet andre sange end lejlighedssange på 'Højt fra træets grønne top'.

I en fart fik han hevet fat i en flok folk, som han tænkte, ville kunne mestre et sommerhit. Alle var overraskende nok med på ideen om en koldskålssang.

- I Danmark går man jo hver eneste vinter rundt og hader vejret, og det sekund solen skinner, så bliver alle bare lige hundrede procent gladere. Det var lidt den samme følelse, jeg havde, da vi lavede sangen. Det var pisse lækkert vejr, og alle, man ringede til, var bare sådan: "Juhuu, lad os gøre det".

Anders Stegger foretrækker en hjemmerørt koldskål med masser af kammerjunkere. Hvis det skal være rigtig lækkert, topper han også sin koldskål med lidt jordbær. (© (c) DR)

'Det burde være en del af indfødsretsprøven'

En af dem Anders Stegger fik fat i, var produceren og dancehall-rapperen Klumben, også kendt som Christian Andersen. Kort tid forinden havde Klumben lavet hittet med nummeret 'Faxe-Kondi' sammen Raske Penge, men alligevel var han ikke bleg for at lave et endnu et nummer om en ny, kold og læskende snack.

- Hvor mange linjer vil du have, spurgte han rapper og producer Pato Siebenhaar, der hjalp med indspilningen. Så googlede han lidt og skrev følgende linjer ned på sin telefon:

"Jeg er færdig med Faxe/ Nu’ det koldskål, jeg vil ha’/Original kærnemælk/Alle damerne vil smag’"

Lyt til koldskålssangen her:

0:00

Inden længe var koldskålssangen en realitet, og Anders Stegger husker i dag tydeligt øjeblikket, da han stod i et hedt P3-studie og spillede den for første gang for lytterne.

- Jeg kan stadig se radiostudiets sms-system for mig. Sms'erne tikkede ind, og den blev bare ved med at lyse op, imens vi sendte. Folk gik helt amok over, hvor nice den var, og det endte med, at vi spillede den flere gange i programmet den dag.

Med tiden har Anders Stegger fået en rimelig afslappet forhold til sommerhittet, der har over to millioner afspilninger alene på Spotify.

- Når jeg lytter til den nu, så tænker jeg: "Okay, det bliver ikke en evergreen."

Koldskål – altså desserten - bliver han til gengæld aldrig træt af.

- Det burde jo være en del af indfødsretsprøven. "Spis den her koldskål, og hvis ikke du elsker den, kan du ikke blive statsborger", siger Anders Stegger.

Koldskålssulten?

Her får du den originale og simple opskrift med æg og citron.

Har du mod på en luksusversion, kommer her opskriften på Mette Blomsterbergs luksuskoldskål med rabarber og hjemmelavede kammerjunkere.

Facebook
Twitter