Vi fejrer julen, som da mor og far - og vores bedsteforældre - var børn

Julen er uden sammenligning årets mest konservative højtid, for den optimale jul er den traditionsbundne jul - ikke mindst når det kommer til, hvad vi spiser, siger juleekspert.

Juleaften har været omtrent, som vi kender den, i 150 år. Med traditionel julemiddag, juletræ og dans om træet. Traditionerne binder os sammen og bekræfter os i, at vi en brik i et meget langt slægtskab, fortæller museumsinspektør. (Foto: BJARKE ØRSTED © Scanpix)

"Rør blot ikke ved min gamle jul” lyder det i en gammel julesang. Og der er noget om snakken, siger Bettina Buhl, der er museumsinspektør ved Dansk Landbrugsmuseum.

Danskerne er nemlig enormt traditionelle, når det kommer til julen og ikke mindst julemaden.

- Julemiddagen er det vigtigste måltid i løbet året. Derfor gør vi, hvad vi kan for at skabe ”den rigtige” jul. Vi fastholder familiens traditioner, som skal håndhæves, og hvis man ikke gør det, bliver det ikke en rigtig jul, siger Betina Buhl

Hun mener, at vi holder fast i traditionerne for at mindes en svunden tid.

- Vi følger det kodeks, vi har fået fra vores forældre og bedsteforældre. Derfor synes mange, det er fantastisk at arve en småkageopskrift, for lige præcis de småkager er nemlig smagen af den rigtige jul, smagen af barndommens univers, hvor vi lod os indsvøbe i julens stemninger og glæder uden større bekymringer.

Et stort forråd af kød

Julemiddagen, som vi kender den i dag, hvor bordet bugner af kød, kommer fra dengang de fleste boede på en gård og var selvforsynende.

- Om vinteren skulle dyrene fra skoven og marken og ind i stalden. Det skete ofte i november, men det var dyrt at have dyr gående i stalden. Derfor slagtede man mange af dyrene, hvilket betød at man i julen havde et stort forråd af kød. Julen blev derfor en præsentation af madmors slagterprodukter, siger Bettina Buhl.

Også grøden blev sat på datidens juleborde. Den var bare ikke lavet på ris, som vi kender det i dag, men derimod af byg. Og grøden blev ikke kun spist for fornøjelsen skyld. Den var vigtig for den kommende høst.

Tre gange grød

- Man kaldte det sødgrød, hvor til man fik smør, som vi kender det fra risengrød. Juleaften tog husbonden af julegrøden tre gange for at bringe velsignelse for rugen, byggen og havren, for at sikre et godt kornår.

Julemiddagen udviklede sig herfra indtil for 150 år siden, hvor julen, som vi kender den i dag, for første gang beskrives.

- I Johan Krohns ”Peters Jul” fra 1863 er der beskrivelser af julemiddagen, som minder meget om nutidens. Johan Krohns tekst er på mange måder fundamentet for den jul, vi kender i dag, siger Bettina Buhl, der ikke tror, der kommer til at ske meget med juletraditionerne de næste 150 år.

Julens traditioner binder os sammen

Julemiddagens fremtid byder ikke på stor innovation, vurderer Bettina Buhl.

Til gengæld tror hun, at vi kommer til at gå mere op i råvarerne.

- Jeg tror, vi har fundamentet for ”den rigtige” jul på plads, men folk kommer til at tage julemiddagen mere og mere alvorligt i forhold til tilberedningen de kommende år. Man vil lave tingene selv, og man vil selv udpege den and, der skal være på julebordet. Men opskrifterne kommer der nok ikke til at ske det store med.

Og det er der en god grund til: Den traditionelle julemiddag kan nemlig noget helt specielt.

- Vi kan spise eksotisk mad alle andre måneder, men december er forbeholdt julemaden. Julens madtraditioner binder os sammen og bekræfter os i, at vi en brik i et meget langt slægtskab. Et slægtskab, vi gerne vil give videre til vores børn, så de kan give det videre til deres børn og fortælle, at traditionerne kommer fra os, siger Bettina Buhl.

- Det betyder noget at være en del af en lang historie.