Æblechutney og syltede løg er lækkert tilbehør til et væld af retter. (©DR)

Æblechutney

Står du og mangler det lækreste tilbehør til din indiske ret? Så er denne æblechutney og de syltede løg et rigtig godt valg.

Vær opmærksom på, at de syltede løg skal trække en halv time inden de serveres.

Tilberedningstid: 1 time Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

Æblechutney

  • 1 smule olie
  • 2 stk. løg
  • 500 g æbler
  • 10 stk. tørrede figner
  • 3-4 stænger hel kanel
  • 12 stk. hele kardemommekapsler
  • 8 stk. hele stjerneanis
  • 1,5-2 dl balsamisk æblecidereddike
  • 300 g rørsukker

Syltede løg

  • 3-4 stk. løg
  • 4-5 dl eddike
  • 1 dl sukker
  • 1 smule friske koriander
  • 1 smule chili

Fremgangsmåde

Æblechutney

  1. Løgene skæres i halve og derefter i tynde både, som steges klare og gennemsigtige i lidt olie i en gryde. Æblerne skæres i både med skrællen på og fignerne klippes i tynde strimler. 
  2. Æbler, figner og krydderier hældes i gryden. Når det har stegt med i ca. 4-5 minutter hældes eddike og sukker på, og hele molevitten koger, til konsistensen er som en god tyk chutney. 

    TIP: Chutney passer genialt godt til det meste indiske mad, og vil derfor også være en god følgesvend til de stegte ris, lam i karry og til mange andre gode krydrede retter. 

Syltede løg


  1. Løgene skæres i halve og derefter i tynde både. Kog en sursød eddikelage op. Eddike og sukker koges op, ligesom til en agurkesalat. Læg løgene i en skål, drys med friske koriander og stødt chili. Hæld den varme eddikelage over så løgene er dækket, og lad dem trække i lagen i ca. ½ time inden de serveres
  2. Serveres sammen med sprødstegte pappadums og æblechutney.