Æggestanden smager dejligt både varm og kold. (©DR)

Æggestand med torsk og broccoli

I programmet Spis og spar lavede kok Jesper Vollmer denne opskrift på en nem æggestand med torsk og broccoli. Server lun til frokost eller aftensmad eller brug den kold i skiver som pålæg.

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 4 pers.

Ingredienser

  • 200 g frisk torskefilet
  • 1 broccoli delt i små buketter
  • 2 æg
  • 2 dl mælk eller fløde
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Damp broccoli i 2-3 min. i 1 cm. vand med lidt salt i en gryde. Kom også fisken i mindre stykker heri og damp i 1 min.  
  2. Pisk æg sammen med mælk, salt og peber.
  3. I en lille ovnfast skål eller fad kommer du fyldet og æggestanden i. Bag ved 175 grader til den er gyldent og fast.