Aioli er mayonnaise med hvidløg - skønt tilbehør til spansk mad og grill. (©Scanpix)

Aioli

Aioli er en skøn spansk mayonnaise med hvidløg. Gør som Anne Hjernøe i programmet 'Annemad' og server den til eks. til grillede spanske tigerrejer, jomfruhummere og citroner.

Tilberedningstid: 10 min. Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • 1 stk. æg
  • 1 knivspids salt
  • 1-5 dl rapsolie
    (eller anden neutral olie)
  • 1/2 dl olivenolie
  • 2 fed hvidløg
    (Efter smag)

Fremgangsmåde

  1. Slå ægget ud i en skål og rør det sammen med saltet.
  2. Tilsæt olien dråbevis i starten, mens du rører grundigt til olien er absorberet og mayonnaisen begynder at tykne, derefter tilsættes olien i større og større slatter indtil du har en let og luftig mayonnaise. Smag mayonnaisen til med en masse finthakket hvidløg.

    TIP: Aioli er fantastisk tilbehør til kød- og fiskeretter og f.eks. også til grillede tigerrejer og jomfruhummere. Eller spis det med brød som en lækker snack.