Ålesuppe med danske grøntsager er en egnsret fra Sjælland. (©DR)

Ålesuppe

Brødrene Price var i programmet 'Spise med Price - Egnsretter' ved Karrebæk Fjord på Sjælland, hvor de lærte at lave denne opskrift på klassisk ålesuppe.

Ålene skal trække med salt natten over

Tilberedningstid: 45 min. Antal portioner: 4 pers.

Ingredienser

  • 6 stk. små ål
  • 6 stk. mellemstore kartofler
  • 4 stk. porrer
  • 4 stk. gulerødder
  • 4 stk. laurbærblade
  • 1 spsk. salt
  • 1 knivspids peber
    (efter smag)

Fremgangsmåde

  1. Klip finnerne af ålene, skær dem i stykker på ca. 6-8 cm og drys dem med salt. Lad dem trække natten over i køleskabet, - eller så lang tid du nu kan afse.

  2. Skær kartofler, porrer, gulerødder og selleri i små tern. Kom alle grøntsager, ål, salt, peber og laurbærblade i en passende gryde med kogende vand. Lad det koge i ca. 15-20 min. Suppen er klar når ålen let slipper benet.