(Foto: Mikael Kvist Laursen ©DR)

Alletiders mumse chokoladekage - revideret version

Helle Brodt Hansen delte i 2008 denne opskrift på chokoladekage på hjemmesiden dk-kogebogen.dk. I dag er den en af de mest populære opskrifter på hjemmesiden. Her får du opskriften i en revideret version, som ifølge Helle gør kagen endnu bedre. Opskriften stammer oprindeligt fra Helles farfar.

Tilberedningstid: 45 min. Antal portioner: 12 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

Kage

  • 6 spsk. kakao
  • 300 g sukker
  • 250 g hvedemel
  • 150 g smør
  • 2,5 dl vand
  • 2 stk. æg
  • 1 tsk. natron
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 knivspids salt

Glasur

  • 3 spsk. kakao
  • 200 g flormelis
  • 2 spsk. blødt smør
  • 0,5 dl sødmælk
  • 2 tsk. kanel, stødt

Fremgangsmåde

Kagen:

  1. Smelt smørret i en gryde og rør det sammen med kakao. 
  2. Sigt resten af de tørre dele og rør dem sammen i en skål
  3. Tilsæt æg, smør og vand og pisk det hele sammen med en håndmixer. 
  4. Hæld dejen i en bradepande ca 23*33 cm. 
  5. Bag kagen på den næstnederste rille i ovnen i cirka 35 minutter ved 170 grader. Kagen skal ikke bages for meget, da den gerne må være lidt klæg i midten. 

Glasur: 

  1. Varm forsigtigt mælken i en lille gryde. Den skal ikke koge. 
  2. Bland alle ingredienserne sammen med den varme mælk, så den bliver helt tyk. 
  3. Smør glasuren på kagen, når kagen er kølet helt ned. 

Tip: Kagen bliver kun bedre af at komme i fryseren. 

Læs historien bag kagen her