Medaljer med chokolademousse
I 6. sæson af 'Den store bagedyst' lavede Lisette disse flotte altankasse-kager. Lisette synes, den klassiske medalje er svær at spise og valgte i flødeskumskage-udfordringen derfor at lave nogle medaljer, som kunne spises, uden de blev trykket flade. Og samtidig kan de drikkes.
Tilberedningstid:
3 timer
Antal portioner:
6 pers.
Kok og program
Ingredienser
Chokolademousse
- 100 g chokolade, 50 %
- 60 g æggeblommer
- 2 spsk. sukker
- 1 tsk. appelsinskræl
- 60 g æggehvider
- 150 g piskefløde
- 2 blade husblas
- 4 spsk. madeira
Macaron
- 100 g mandelmel
- 100 g flormelis
- 40 g æggehvider
- 1 tsk. pastafarve (fersken)
- 100 g sukker
- 40 g vand
- 40 g æggehvider
Karamelspir
- 200 g sukker
- 6 stk. hasselnøddekerner
Kaffe og pynt
- Espresso (mængde afhængig af styrke)
- Mælk (mængde afhængig af styrke)
- 1-2 stk. isterninger i hver anretning/kage
- 2 l piskefløde
- 6 sugerør
- 6 plasticposer
- 6 elastikker
Fremgangsmåde
Isterninger
- Fyld isterningepose og sæt på frost.
- Tænd for ovnen på 150ºC.
Chokolademousse
- Udblød husblas i vand.
- Smelt chokoladen over vandbad og rør derefter æggeblommer, sukker, appelsin, Madeira og husblas i chokoladen. Køl ned til massen er fingervarm.
- Pisk hvider og flødeskum hver for sig.
- Vend først flødeskum i chokoladen og dernæst hviderne.
- Kom moussen i forme og stil på frost.
Macaron
- Sigt mandelmel og flormelis i en skål og rør æggehvider i, så det samler sig. Kog vand og sukker og farve i en gryde, til det når 118ºC.
- Pisk æggehviderne.
- Den varme masse hældes i en tynd stråle ned i æggehviderne under konstant piskning med elpisker. Opnå ca 50ºC. Vend lidt af den lune masse i melet og dernæst resten. Kom det i en sprøjtepose og lav seks store cirkler (flade). Bank pladen og lad hvile i 40 min.
- Kom i 150ºC varm ovn i 15 minutter. Skru ned til 130ºC og lad ovndør stå på klem i 5 minutter. Tag ud og køl ned.
Karamel spir
- Smelt sukker i en lille bitte kasserolle.
- Stik en tandstik i hasselnødderne og dyp dem i karamelmassen og lad dem trække et langt spir. Sæt dem i klemme mellem bordplade og spækbræt og lad dem størkne ”frithængende”.
Kaffe
- Lav kaffen på en espresso og tilsæt derefter kold mælk.
- Pisk piskefløden i en stor skål og kom i en stor sprøjtepose.
Anretning
- Sæt chokolademoussen på macaronbunden. Pynt med flødeskum og karamelspir på toppen.
- Hæld kaffe i små plasticposer og prop sugerør ned i og luk til med elastik. Læg en kaffepose i hver altankasse.
- Stik et omvendt vandglas i hver altankasse og fyld op med flødeskum så man ikke kan se, hvad man drikker af sugerøret, som stikker op.
- Læg kagen på det omvendte glas – færdig!