Lækre pandekager med æble-daddel-kompot. (©Unsplash)

Amerikanske pandekager med æble-daddel-kompot

Disse pandekager er geniale til brunchbordet eller eftermiddagshygge. Pandekagerne indeholder fuldkornshvedemel, der giver dig flere fibre end pandekager bagt på almindeligt hvedemel. I æble-daddel-kompotten er sukkerindholdet reduceret kraftigt, fordi sødmen hovedsageligt kommer fra æblerne og dadlerne.

Du får cirka 15 pandekager ud af opskriften.

Tilberedningstid: 45 min. Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

Pandekager

  • 140 g fuldkornshvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 4 tsk. sukker
  • 4 dl kærnemælk
  • 2 æg
  • Smør til stegning

Æble-daddel-kompot

  • 3 æbler
  • 10 dadler
  • 3 tsk. sukker
  • 1 tsk. stødt kanel
  • 3 tsk. smør
  • 1 dl A38
  • 4 tsk. ahornsirup

Fremgangsmåde

  1. Bland mel, bagepulver og sukker i en skål. Pisk kærnemælk og æg i dejen. Lad dejen stå, mens du laver kompotten.
  2. Skræl æblerne og skær dem i tern. Skær hver daddel i seks stykker.
  3. Steg æbler og dadler i en gryde i en blanding af æblets egen saft, sukker, kanel og smør i fem minutter. Lad kompotten stå i gryden, mens du laver pandekagerne.
  4. Kom lidt smør på en varm pande. Kom cirka to spsk. dej på panden og steg ved middelvarme til de er gyldne og sprøde.
  5. Tag dem af panden og servér dem med den lune æble-daddel-kompot. Top dem med A38 og ahornsirup.