I 'Klar til jul' blev der lavet både en andeglace, som ses i den lille sovsekande til højre og en klassisk mormorsovs. (Foto: Egon Rix ©DR)

Andeglace

Prøv at lave en ægte glace og mærk, hvor intenst og vildt det kan være. Det er ikke klassisk jul, det ved jeg, men uha, det er fantastisk! Jeg har ved flere juleaftener opereret med to saucer: en klassisk og så denne juleglace. Jeg har aldrig hørt noget brok over det, sååååååå….. Kan du lave denne her glace, kan du lave alle slags glace – bare udskift fonden.

Tilberedningstid: 1 time Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • 1 gulerod
  • Cirka 100 g knoldselleri, pastinak eller persillerod
  • 2 bananskalotteløg, skrællet og kvartet
  • 2 fed hvidløg i skiver
  • 1 dusk frisk timian
  • 1 dl æbleeddike eller balsamico
  • 2 dl rødvin
  • 1/2 l andefond
  • 50 g smør
    (psst.. Den kan godt spise det dobbelte, hvis du tør :))

Fremgangsmåde

  1. Varm lidt neutral olie op i en bredbundet gryde. Husk stor overfalde er lig stor fordampning og dermed hurtigere koncentreret smag i saucen.
  2. Knoldselleri og al gulerod i grove stykker og rist dem godt.
  3. Rist også skalotteløg og fed hvidløg med, med det samme.
  4. Når det har taget farve så hældes eddiken ved og man lader den koge ind til den er næsten væk.
  5. Tilsæt så rødvinen og kog den ind til der under det halve tilbage og tilsæt så fonden.
  6. Lad nu herlighederne simre indtil konsistensen er glat og let cremet som en god glace skal være.
  7. Sigt så glacen over i en lille kasserolle.
  8. Når der skal serveres monteres glacen med smør.

TIP: Som prikken over i’et kan man tilsætte saucen en håndfuld blåbær. Mørke bær og and smager fantastisk sammen. Men tør du være så funky midt i den gamle jul? :-)