Prøv Timm Vladimirs opskrift på andelasagne fra Timms Jul. (©DR)

Andelasagne

Timm Vladimir inviterer Tobias Hamann - en af Bagedystens største ikoner gennem tiden - indenfor til en gastronomisk dag i julens tegn. Timm har planlagt en nyfortolket version af juleanden til hovedret, som Tobias hjælper ham med at kreere.

Tilberedningstid: Antal portioner: 8 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • 1 hel and
    (delt i 6 stykker)
  • 2 finthakket løg
  • 4 fed revet hvidløg
  • 2,5 dl hvidvin
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 2 stængler bladselleri
  • 5 dl kalvefond
  • 6 kviste timian
  • 6 kviste rosmarin
  • 5 laurbærblade
  • 5 allehånde
  • 1 dåse vand
  • 300 g tomatpure
  • en smule friskrevet pecorin ost

Fremgangsmåde

  1. Steg andestykkerne med skindsiden nedad på en meget varm pande. Når de er godt brunede på skindsiden, vender du dem og bruner færdigt.
  2. Smid andestykkerne i en stor gryde og fjern overskydende fedt fra panden.
  3. Smid løgene på panden ved lav varme til de bliver gyldne (mindst 10 minutter) og tilsæt så hvidløgene. Rør rundt og steg videre et par minutter.
  4. Deglacér panden med hvidvinen, og kom løg/rødvinsblandingen ned til anden i gryden sammen med tomaterne (gem tomatsaften i dåsen til senere), fonden og urterne. Giv det et opkog skru derefter ned til simreniveau. Lad koge 1-1.5 time.
  5. Tag andekødet op og fjern skind og evt. fedtrester på kødet. Pil kødet af benene og læg det tilbage i saucen i gryden.
  6. Tilsæt nu tomatpuré og kog videre i 30-45 minutter. Bliver saucen for tyk, kan du putte tomatsaften fra dåserne ved, eller evt. mere vand eller fond. Du skal ende med en sauce, der i konsistensen minder om den almindelige lasagnekødsauce.
  7. Kog lasagneplader i saltet  vand, til de er al dente. Skær pladerne ud i tern 5x5cm stykker og placer et tern i bunden af en tallerken. Kom så en skefuld andekød på. Riv lidt ost henover og kom så et tern lasagneplade ovenpå. Gentag med andekød og ost, indtil du har en mase flotte lag, og uden at ”tårnet” falder.
  8. Slut med at dryppe olivenolie ud over og server straks.