Appelsinmarmelade med mandler
Plejer du at købe din marmelade? Lav din egen delikate appelsinmarmelade med smag af mandel og vanilje. Anne HJernøes opskrift på appelsinmarmelade er ideel til kraftigt smagende oste.
Tilberedningstid:
30 min.
Antal portioner:
4 pers.
Denne opskrift er nem at lave.
Kok og program
Ingredienser
- 200 g appelsiner
- 150 g lys rørsukker
- 50 g mandler
- 1 stk. vaniljestang
-
1/4 tsk.
atamon
(efter behov - kan udelades)
Fremgangsmåde
- Skræl appelsinerne og del dem i både.
- Skær bådene i mindre stykker og kom dem i en gryde med rørsukker og vaniljestænger hvor kornene er skrabet løs.
- Lad marmeladen koge til den tykner og tilsæt så smuttede mandler og lad dem koge med et par minutter. Hæld marmeladen på skoldede, atamonskyllede glas som lukkes til med det samme.
TIP: Spis marmeladen til kraftigt smagende oste.