Arme riddere
Arme riddere er brød vendt i æg og kanelsukker, som steges sprøde og lækre i smør. En super nem dessert, som du kan lave i en hurtig vending, men som smager ret så fantastisk. Hæld eventuelt lidt honning eller sirup over - så bliver det ikke bedre. Opskriften stammer fra programmet Spis og Spar, hvor kok Jesper Vollmer viser hvordan man laver nem og billig mad.
Tilberedningstid:
20 min.
Antal portioner:
4 pers.
Denne opskrift er nem at lave.
Kok og program
Ingredienser
- 2 æg
- 2 dl mælk
- 1 spsk. sukker
- 1 tsk. kanel
- 4 skiver lyst brød
- 2 spsk. smør
- sirup eller honning
Fremgangsmåde
- Start med at piske æg, mælk, sukker og kanel sammen.
- Varm en stegepande op til middel varme, og kom smørret på.
- Dyp hver skive brød i æggemassen, og læg dem på panden.
- Steg dem gyldne på begge sider, og spis dem med lidt sirup eller honning.