Lav en anderledes guacamole, hvor avocado er rørt med kogte søde kartofler. Foto: DR (©DR)

Avocadocreme med søde kartofter

En lækker opskrift med avocado, som er rørt til en creme sammen med søde kartofler. En nem og lækker opskrift på tilbehør til dine grillretter, som Anne Hjernøe lavede i programmet 'Anne og Anders i USA'.

Tilberedningstid: 40 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

  • 4 stk. søde kartofler
  • 2 stk. avocado
  • 50 g flødeost
  • 1 stk. lime
  • 1 bundt basilikum
  • 3 stk. forårsløg
  • 1/4 tsk. stødt chipotle
  • 1/2 tsk. flagesalt
    (efter smag)

Fremgangsmåde

  1. Skær et kryds i kartoflerne og stil dem på bagepapir på en bageplade og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 35-40 minutter. 
  2. Mos avocadoerne sammen med flødeost, limesaft, finthakket basilikum, finthakkede forårsløg og chipotle. 
  3. Smag til med lidt salt og servér cremen til de bagte kartofler.