Baconsvøbt farsspyd (©DR)

Baconsvøbt farsspyd

Prøv Tina Nordströms opskrift på baconsvøbte farsspyd. En nem opskrift på lækre spyd, som kan serveres til lige hvad du ønsker. Spydende har en dejlig, salt smag fra bacon og et stærkt twist fra chilien.

Tilberedningstid: 45 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 500 g blandet fars
  • 1 pakke bacon
  • 1 stk. porre
  • 0,5 stk. chili
  • 3 spsk. sød chilisauce
  • 3 spsk. ketchup
  • 0,5 tsk. spidskommen
  • 1 dl ymer
  • 1 dl jordnødderinge
  • 1 smule salt
  • 1 smule peber

Fremgangsmåde

  1. Forvarm ovnen til 200 grader. 
  2. Læg træspydene i blød i vand. Finhak porre og chili. 
  3.  Bland farsen med porre og chili. Smag til med sød chilisauce, ketchup og krydderier. 
  4. Rul farsen sammen til 8 pølser og stik et træspyd igennem hver. Rul et stykke bacon om hver pølse. 
  5.  Læg bagepapir på en bageplade og læg spydene her på. 
  6. Bages i ovnen i cirka 15 minutter. 
  7.  Server spydene med kartoffel- og pastinaktortilla som er skåret i trekanter samt ymeren. 
  8.  Knus jordnødderingene i en morter og strø det over ymeren.