Basilikumeddiken kan pifte enhver dressing og salat op. (©DR)

Basilikumeddike

Camilla Plum forstår at forvandle hendes have til et spisekammer af lækre sager, der kan nydes året rundt. Prøv her hendes opskrift på en frisk og aromatisk basilikumeddike, der er skøn at bruge til madlavning og i dressinger.

Tilberedningstid: 10 min. Antal portioner: 8 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

  • 2 dl basilikumblade
  • 1 håndfuld estragonblade
  • 2 fed hvidløg
  • økologisk citronskal
  • 1 l æbleeddike

Fremgangsmåde

  1. Skyld krydderurterne grundigt, og hak dem groft.
  2. Skær hvidløg i tynde skiver, og skræl en strimmel citronskal af uden at få det hvide med. 
  3. Kom alt i et rent glas og hæld eddiken over. 
  4. Lad eddiken trække i solen i minimum en uge, hvorefter den er klar til brug.