Er du ikke til baviankød, så kan du skifte kødet ud med kylling eller oksekød. (©DR)

Bavian i brun sovs med waldorfsalat

Føler du dig modig i køkkenet? Så kan du kaste dig over denne opskrift på bavian.

Tilberedningstid: 2 timer, 30 min. Antal portioner: 3 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • 400 g baviankølle
  • 400 g bavianfilet
  • en smør
    (til stegning)
  • 2 dl rødvin
  • 1/2 l kalvefond
  • 2 fed hvidløg
  • 1 løg
    (lille)
  • 10 skiver bacon
  • 200 g grønne bønner
  • 2 dl piskefløde

Waldorfsalat

  • 1 dl créme fraiche
  • 1/2 dl mayonnaise
  • 1 æble
  • 3 stængler blegselleri
  • 200 g grønne vindruer
  • 50 g valnødder

Fremgangsmåde

  1. Tag kødet fra køllen, og skær i mindre stykker.
  2. Brun stykkerne i en gryde med smør, så det bliver gyldent over alt.
  3. Tilsæt hvidløg, løg og rødvin. Indkog det, så det reduceres.
  4. Tilsæt fond og 2 liter vand.
  5. Læg låg på, og lad det simre indtil kødet er mørt. Det tager cirka to timer.
  6. Tilsæt eventuelt mere vand undervejs.
  7. Fjern låget, indkog væsken, kom fløde ved, og krydder med salt og peber.
  8. Lad det simre godt sammen, så saucen bliver tyk.
  9. Snit blegselleri i mindre stykker.
  10. Skræl æblet, og skær også dette i mindre stykker. Kom i en skål sammen med halverede vindruer.
  11. Hæld creme fraiche og mayonnaise ved, og krydder med salt og peber.
  12. Bland sammen, og vend hakkede valnødder i.
  13. Steg rygkødet i smør, og lad den blive gylden over det hele.
  14. Tilsæt nippede bønner og bacon, og lad det hele stege, så abekødet bliver gennemstegt, baconen sprød og bønnerne møre.
  15. Krydr med salt og peber.
  16. Servér stykker af kølle i bundsovs, top med skåret filet, bønner og bacon med waldorfsalaten ved siden af.