Lækker snack til at imponere nytårsgæsterne. (©DR)

Beate og Christinas nytårssnack

Christina og Beates nytårssnack med mørbrad.

Tilberedningstid: 2 timer Antal portioner: 6 pers.

Kok og program

Ingredienser

Salt kiks

  • 120 g hvedemel
  • ½ tsk. bagepulver
  • ¼ tsk. salt
  • 60 g vand
  • 1 spsk. sesamolie
  • en smule olie
    (til pensling)
  • en smule nigellafrø

Kartofler

  • 2 stk. kartofler

Hjemmerørt Mayonnaise

  • 1 bæger pasteuriserede æggeblommer
  • 1 tsk. sennep
  • 1 tsk. hvidvinseddike
  • en smule salt, peber og bernaiseessens
    (efter smag)

Balsamicogastrik

  • 2 dl balsamicosirup
  • 2 tsk. honning
  • 200 g parmesanost
  • 1 pakke pinjekerner
  • 1 håndfuld rucolasalat
  • 2 stk. mørbradbøf

Fremgangsmåde

Saltkiks:  

  1. Til saltkiksen røres alle ingredienser sammen og æltes kort. Kom dejen på køl i cirka 30 minutter. 
  2. Herefter rulles dejen tyndt ud, og stikkes ud i runde forme.
  3. Pensel dem med et tyndt lag sesamolie, og drys med lidt groft salt.
  4. Bag ved 220 grader i cirka 7 minutter eller til de er gyldne.
  5. Lad dem køle ned. 
  6. Skær kartoflerne i skiver, og bag dem i cirka 15 minutter ved 200 grader.

Balsamicosirup:

  1. Kog balsamico og honning op, til væsken er reduceret til det halve. 
  2. Køl ned.

Mayonnaise:

  1. I en skål kommes æggeblomme, salt, peber, hvidvinseddike og sennep.
  2. Rør det hele sammen.
  3. Pisk med et piskeris samtidig med, at olien hældes i en meget tynd stråle.
  4. Pisk indtil mayonnaisen har den rette konsistens. 
  5. Smag til med salt, peberog bearnaiseessens.   

Parmesanchips:

  1. Riv parmesanosten, og læg 1 spsk store cirkler på en bageplade med bagepapir.
  2. Kom chipsene i ovnen ved 150 grader i cirka 15 minutter eller indtil osten er gylden og sprød.
  3. Lad det køle ned.    

Mørbradbøffer:

  1. Steg nu bøfferne til de er mediumstegt.
  2. Lad hvile lidt, og skær i tynde stykker.   

Samling af snack:

  1. På hver kiks ligges en kartoffelskive.
  2. Top med en 'dut' hjemmerørt mayonnaise. 
  3. Kom en smule rucolasalat ovenpå. 
  4. Læg nu et stykke kød på hver.
  5. Overhæl med balsamicosirup, og drys med ristede pinjekerner. 
  6. Til sidst kommes en ostechips på.