Betel-blade-snack
Betel, eller på latin piper betle, er en del af peberfamilien. De grønne betel-blade er smagfulde, grønne og friske, men ikke stærke på nogen måde. Det er en ret karakteristisk og typisk lille snack mange steder i Thailand. Man serverer simpelthen en lille bunke grønne blade med et tilbehør af forskellige små, udskårne ingredienser.
Tilberedningstid:
15 min.
Antal portioner:
0 pers.
Denne opskrift er nem at lave.
Kok og program
Ingredienser
- 1 smule betal-blade
- 1 smule rød chili
- 1 smule tørrede rejer
- 1-2 stk. lime, øko
- 1 håndfuld ristede peanuts
- 1 smule ristede kokosflager
- 1 smule ingefær
- 1 stk. rødløg
Fremgangsmåde
- Finthak chili, peanuts, ingefær og løg, mens lime skæres i små tern med skal. Kom alle ingredienser i små skåle.
- Man tager derpå et blad i hånden og lægger en anelse af de forskellige ingredienser oven på bladet. Derpå folder man bladet som en lille pakke, og napper det i en mundfuld. Meget delikat.
- TIP: Det kan være meget svært at skaffe bladene i Danmark. De skal være friske. Vi prøvede at erstatte dem med bladbroccoli. Det er noget anderledes, men kan dog bruges. Meget store basilikum-blade, vil også kunne bruges, men de er dog meget karakteristiske i smagen. Betal-bladene er mere neutrale og derfor mere velegnede. Men prøv det alligevel.