Blødende hjerte med Baileys is
I syvende program af Den store Bagedyst 2016 skulle deltagerne som favoritudfordring bage den klassiske chokoladedesset 'Blødende hjerte' i deres egen fortolkning. Iben bagte denne skønne udgave med rabarberkompot og Baileys is.
Tilberedningstid:
1 time, 30 min.
Antal portioner:
6 pers.
Kok og program
Ingredienser
Chokoladefondant
- 150 g past. æggeblommer
- 100 g past. æggehvide
- 150 g smør
- 100 g sukker
- 60 g hvedemel
- 0,5 stang vanilje
Rabarberkompot
- 300 g rabarber
- 1 stk. lime, saft heraf
- 125 g sukker
- 0,5 stang vanilje
Baileys-is
- 3 dl sødmælk
- 1 dl fløde
- 200 g sukker
- 6 stk. past. æggeblommer
- 1 dl Baileys
- 0,5 stang vanilje
Sprød top
- 0,5 dl vand
- 1,5 spsk. hvedemel
- 1 knivspids salt
- 0,5 spsk. sukker
- 1 dl olie
-
ca. 1 dl
olie
(til stegning)
Fremgangsmåde
- Baileys-is:
Pisk æggeblommer og det halve af sukkeret luftigt sammen. Mælk, fløde , vanilje og resten af sukkeret kommes i en gryde og bringes i kog. Lad det afkøle lidt og hæld det derefterlangsomt æggemassen i under omrøring. Hæld massen tilbage i gryden og lad det tykne lidt. Køl af og køres på ismaskine. - Rabarberkompot:
Rens rabarber og skær i små stykker. Alle ingredienserne kommes i en gryde og koger ind i ca. 20 min., hvorefter kompotten blendes med en stavblender. Kan serveres både lun eller kold. - Sprød top:
Bland ingredienserne godt sammen og steg ca. én spsk. af gangen i varm olie til de er gyldne. lad køle af. - Chokoladefondant:
Som det sidste laves de blødende hjerter, da disse skal serveres, når de kommer ud af ovnen. Chokolade, smør og sukker smeltes forsigtigt sammen. Vend sigtet hvedemel i og derefter æggeblommer og æggehvider. Fordel dejen i 6 små forme og bag dem i ovnen i ca. 9 min. ved 200 grader. - Anretning:
Sæt et blødende hjerte på hver tallerken med en kugle is, lidt kompot og et mynteblad. Læg en sprød top ovenpå det blødende hjerte som pynt. Server!