Nemt og lækkert: grillet blomkål, der er drysset med løg og hasselnødder og overhældt med citronsaft og olivenolie. Foto: DR (©DR)

Blomkål med brunet smør og hasselnødder

En skøn ret med grillet blomkål, der er drysset med løg og hasselnødder og overhældt med citronsaft og olivenolie. En nem og lækker ret, som smager fantastisk for sig selv eller som lækkert tilbehør. Adam Aamann lavede retten i programmet 'Madmagasinet'

Tilberedningstid: 20 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 1 stk. blomkål
  • 125 g smør
  • 2 stk. skalotteløg
  • 50 g hasselnødder
  • 1 stk. citron
  • 1 tsk. salt
  • 1 smule peber

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på grill
  2. Smelt og brun smørret i en gryde. 
  3. Del blomkålen i buketter og blancher den kort i saltet vand. 
  4. Riv citronskallen og gem den til at drysse over blomkålen til sidst.
  5. Fordel blomkålene i et fad og dryp med smør, hasselnødder og skallotteløg, citronsaft, salt og peber. 
  6.  Grill blomkålen let i ovnen til den har taget farve – det tager ca. fem minutter. Sørg for at øse det brunede smør i bunden af bradepanden over blomkålen et par gange undervejs.