Blomkålsgratin er en skøn og fyldig ret, som i denne opskrift bliver serveret med en lækker blandet salat. (©DR)

Blomkålsgratin med blandet salat

Blomkålsgratin er et både sundt, nemt og mættende måltid. Her får du Ole Stephensens bud på retten, som han serverede en salat til, da han besøgte James Price.

Tilberedningstid: 40 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 2 stk. blomkål
  • 150 g smør
  • 100 g hvedemel
  • 1 l letmælk
  • 1 tsk. revet muskatnød
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. peber
  • 6 tsk. æg
  • 50 g rasp
  • 2 spsk. hvidvinseddike
  • 6 spsk. rapsolie
  • 1 stk. hvidløg
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 0,5 stk. iceberg
  • 100 g radiccio
  • 100 g rucola
  • 50 g pinjekerner
  • 4 stk. tomat

Fremgangsmåde


  1. Skær blomkål ud
    Blomkål skæres ud i små buketter og fordeles i smurt ovnfast fad (ca. 30*25 cm). 

  2. Rær saucen sammen
    100 g smør og 100 g mel afbages i gryde ved svag varme. Sødmælk lunes og røres i, og det koges op under omrøring, til saucen er jævnet til en ensartet konsistens. Smag til med salt, peber og muskatnød. Hvis man ønsker det, kan man også tilsætte hakkede skalotteløg og lidt revet citronskal. Saucen afkøles til ca. 60 grader. 

  3. Tilsæt æg i saucen
    Del 6 æg. Hviderne piskes stive, og æggeblommerne røres i den afkølede sauce. Hviderne foldes derefter ind i saucen, som til sidst hældes over blomkålen. 

  4. Bag gratinen i ovnen
    Gratinen bages i forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 10 min, hvorefter den tages ud og overdrysses med rasp og nogle skefulde af de resterende 50 g smør. Bages fortsat i ca. 10 minutter, og til sidst indstilles ovnen på grill, og retten gratineres gylden og sprød på overfladen. 

  5. Dressing
    Eddike rystes sammen med rapsolien og smages til med hakket hvidløg og sennep. 

  6. Salat
    Rist pinjekernerne og skær tomaterne i tern. Skyl salaten, bland det hele sammen og bland dressingen i. Smag til med salt og peber og server salaten til blomkålsgratinen.