(©DR)

"Bøf" Lindström - rødbedebøffer

Kok Anders Vald har lavet denne lækre vegetariske ret, som er designet til at ligne den klassiske bøf Lindström.

Tilberedningstid: 35 min. Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • 230 g Røde linser
    (skyl dem grundigt)
  • 1,25 l vand
  • 150 g syltede rødbeder
  • 100 g kikærtemel
  • 1 spsk. grøntsagsbouillonpulver
  • 2 spsk. dijonsennep
  • 40 g kapers
  • 1 tsk. hvidløgspulver
  • 2 tsk. løgpulver
  • 1 tsk. salt
  • rapsolie
  • Flagesalt/havsalt
  • Evt bredbladet persille til pynt

Fremgangsmåde

Rødbedebøffer :

1. Kom linser og vand i en stor gryde. Bring i kog, og lad linserne simre, til de er møre, men ikke alt for bløde, 30-40 minutter.

2. Hæld linserne i en sigte, og skyl dem i koldt vand. Afkøl helt (se tip).

3. Imens linserne køler af, blandes resten af ingredienserne undtagen olie, persille og Maldon-salt i en mellemstor skål, og rødbederne moses let med en gaffel.

4. Rør linserne i. Nu kan farsen stilles på køl i nogle timer.

Formning og stegning af rødbedebøfferne :

1. Steg et lille stykke af farsen, og smag efter, om den er tilpas krydret.

2. Brug en 60 ml. målekop til at dele farsen i 12 lige store dele, og form dem til flade hakkebøffer. Hvis farsen bliver for svær at arbejde med, så stil den lidt på køl og/eller gør hænderne fugtige.

3. Opvarm lidt olie i en stor slip-let-pande ved middelhøj varme. Brun rødbedebøfferne ad flere omgange, så der ikke er for mange på panden ad gangen, ca. 3 minutter på hver side. Tør panden af mellem hver omgang, og kom mere olie på efter behov.

4. Anret rødbedebøfferne på tallerkener, 3 stk. til hver. Drys dem med Maldon-salt, og pynt evt. med persilleblade.


Tip : Der kan være stor forskel på linsernes kogetid, alt efter hvor friske de er. Start med at se til dem efter 20 minutter, men de skal muligvis koge helt op til 45 minutter. Hvis du vil have linserne til at køle hurtigere af, så bred dem ud på en bageplade beklædt med en silikonemåtte eller bagepapir, og stil pladen i køleskabet. 

Rødbedebøfferne egner sig også godt til at blive frosset ned. Brun dem i så fald, og læg dem til afkøling på en bageplade. Dæk bagepladen til med køkkenfilm, og stil den i fryseren. Så kan bøfferne holde sig op til en måned. Varm rødbedebøfferne i en 175 grader varm ovn i 12-15 minutter, eller til de er lune i midten.