En vegetarisk udgave af brændende kærlighed - med svampe og æbler. (©DR)

Brændende kærlighed med champignons og æble

Hvad sker der når mennesker med vidt forskellig kulinarisk baggrund mødes i et køkken, smelter deres drømmeretter sammen og skaber nye fælles opskrifter, af gode danske grønsager? Man får helt unikke retter hvor menneskemøde og madglæde kan ses, smages og duftes helt ned i gryden. Prøv her en vegetarisk udgave af den danske klassiker brændende kærlighed med stegte svampe og æbler. Opskriften stammer fra DRKs Kogeskole i Århus.

Tilberedningstid: 35 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

Mos

  • 600 g kartofler
  • 600 g selleri
  • 2 spsk. smør
  • evt. 1-2 dl mælk
  • salt og peber

topping

  • 250 g champignon
  • 2 løg
  • 2 spsk. olivenolie eller smør
    (evt. halvt af hvert)
  • 1-2 spsk. balsamico
  • salt og peber
  • 2 røde æbler
  • 2 bundt persille

Fremgangsmåde

Mos

  1. Skræl kartofler og selleri og skær dem i grove stykker. Kom dem i en gryde, dæk dem lige akkurat med vand og kog dem helt møre. Gem lidt af kogevandet og hæld resten væk. 
  2. Mos kartofler og selleri med en kartoffelmoser eller et piskeris. Rør smør i og spæd med varm mælk eller kogevand, til mosen har en god blød konsistens. Smag til med salt og peber.  

Topping

  1. Rens champignonerne og skær dem i kvarte eller skiver. Skær løgene i skiver. Steg løg og champignons til de er brune. Smag til med balsamico, salt og peber.  
  2. Skær æblerne i små tern eller tynde skiver. Skyl persillen, pluk den og hak den.  
  3. Anret mosen på tallerkener eller et fad og fordel champignons og løg ovenpå. Drys med æble og persille.  

  • Tip : Snit evt. lidt rå bolchbede og vend det i lidt olie og æbleeddike, salt og peber og drys over retten.