Den traditionelle bread and butter pudding, laves med kun rosiner, men i denne udgave har brødrene Price valgt også at komme nogle æbler i. Foto: DR (©DR)

Bread and butter pudding

i programmet 'krise med Price' laves der bread and butter pudding, som er en engelsk klassiker indenfor desserter.

Tilberedningstid: 1 time Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 100 g smør
  • 8 skiver sandwichbrød
  • 50 g sultanarosiner (eller hvad du kan stjæle dig til)
  • 2 stk. æbler
  • 1 smule kanel
    (efter smag)
  • 4 dl sødmælk
  • 1 dl fløde
  • 2 stk. æg
  • 1 smule sukker
    (efter smag)
  • 2 tsk. Vanillesukker
  • 1 smule muskatnød

Fremgangsmåde

  1. Et ildfast fad, som kan rumme ca. 1 liter, smøres med smør. Skorpen skæres af brødskiverne, de smøres med smør og skæres i trekanter. Læg halvdelen af skiverne i fadet med smørsiden op. Drys med rosiner, æblestykker, sukker og kanel. Gentag lag til alt er brugt op.

  2. Varm mælk og fløde op til kogepunktet med vanillesukker. Pisk æggene med sukker og tilføj den varme mælkefløde under piskning. Legér massen over ilden til den tykner, uden at koge.

  3. Hæld cremen over brødet. Drys med revet muskat og lidt ekstra sukker. Lad det stå i ca. 20 minutter. Bag ved 180 grader i ca. 30 minutter.