Breadsticks
I fjerde program af Den store Bagedyst 2016, skulle deltagerne i den hemmelig udfordring bage disse breadstricks med bl.a bacon, tomat og chili. Deltagerne skulle som en del af udfordringen selv kværne deres mel, men vil du prøve at lave de lækre breadsticks derhjemme, kan den formalede slags sagtens bruges.
Tilberedningstid:
2 timer
Antal portioner:
8 pers.
Kok og program
Ingredienser
Dej
- 500 g hvedemel
- 10 g gær
- 10 g salt
- 2 dl lunkent vand
- 1,5 dl mørk øl
Fyld
- 125 g bacon
-
2 stk.
tomater
(mellemstore, faste)
- 2 spsk. tomatpure
- 1 stk. løg
-
lidt
Chipotle chili
(efter smag)
- 2 fed hvidløg
- frisk oregano
- lidt lyse sesamfrø
Fremgangsmåde
- Ælt alle ingredienserne til dejen sammen og lad den hæve en times tid.
- Fyld:
Bacon i tynde strimler kommes i en gryde med lidt olie, og steges let i et par min uden at tage farve. Et stort finthakket løg kommes ved sammen med 2 fed finthakket hvidløg. Lad småstege til løgene er møre, uden at de har taget farve. - De to tomater skæres i små tern og tilsættes. Lad stege med til det meste af væden er fordampet. Tomatpuré og en god spiseskeful finthakket oregano tilsættes, og der smages til med salt, peber og chili - det må gerne være lidt stærkt. Afkøl fyldet.
- Rul dejen ud til et rektangel på cirka 20 x 30 cm.
- Fordel fyldet på dejen, men lad 5 cm langs begge langsider være uden fyld. Fold nu først den ene langside helt ind over fyldet og dernæst den anden, således at den overlapper den første. Dejen kan evt. fugtes en anelse, der hvor de to langsider skal ligge ind over hinanden.
- Skær nu 1 cm brede stykker på dejens korte led. Rul hver skive i sesamfrø, og sno og stræk hver enkelt til en længde på ca. 28 cm.
- Læg 10 sticks ved siden af hinanden på en bageplade (der bliver i alt. ca. 30 stk.)
- Kast ½ dl vand ind i bunden af ovnen, lige inden du putter dine breadsticks i ovnen, og bag dem ved 235 grader til de er gyldne og sprøde. Server!