Helt ydmygt kalder Jamie Oliver dette for verdens bedste æbletærte - prøv selv om han har ret. (©Scanpix)

Brombær- og æbletærte

Den britiske tv-kok Jamie Oliver lavede i tv-programmet Jamie Oliver i Eget Køkken denne opskrift på "verdens bedste æbletærte". Som Jamie Oliver siger "Man kan bare ikke gå galt i byen med gode æbler, friske brombær og syltede ingefær". Med en færdigkøbt mørdej eller tærtedej er det en meget nem opskrift på en æbletærte. Hvis du ikke kan finde syltet ingefær, kan den udelades.

Tilberedningstid: 1 time, 40 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 1 stk. færdig mørdej
  • 50 g smør
  • 100 g sukker
  • 2 stk. store madæbler
  • 4 stk. spiseæbler
  • 3 stk. syltet ingefær i sukkerlage
    (kan udelades)
  • 150 g brombær
  • 1 stk. stort æg
  • 0,5 tsk. stødt kanel

Fremgangsmåde

  1. Forvarm ovnen til 180 grader.
  2. Skræl alle æbler, udsten dem og skær i tynde både. Kom æbler, brombær, sukker og syltet ingefær med 1 spsk. af sukkerlagen i en skål og vend det.
  3. Skær et mindre stykke af mørdejen og læg det til side - det skal bruges til låg senere. Rul mørdejen ud, det gøres nemmest mellem to stykke bagepapir, og beklæd en tærteform med den. Skær overskydende dej af og læg brombær og æbler i formen. Fordel små klatter smør ovenpå.
  4. Pensl kanterne med det piskede æg. Rul det mindre stykke dej ud til låg, læg det oven på tærten og luk godt til. Pensl gerne låget med æg. Skær nogle snit i låget og drys kanel og lidt ekstra sukker henover.
  5. Bag nederst i ovnen i 40-50 minutter, indtil tærten er blevet gylden og sprød. Servér med flødeskum, creme fraiche eller en god creme. 


Opskriften findes i samlingen

Mad med skønne brombær