Brownies med flødeostecreme
En skøn og lækker chokoladebrownie, som Charlotte bagte i Den Store Bagedyst 2014. Opskriften er på en fyldig brownie med masser af smag - også mere overraskende smage af bl.a. chili og røgede mandler.
Tilberedningstid:
1 time
Antal portioner:
8 pers.
Kok og program
Ingredienser
- 150 g mandler
-
2 dl
hø
(kan udelades)
- 70 g pekannødder
- 150 g smør
- 350 g muscovado sukker
- 6 stk. æg
- 0,5-1 stk. chili
-
0,5 dl
espresso
(eller stærk kaffe)
- 50 g hvedemel
- 60 g kakao
- 0,5 bæger flødeost
- 1 spsk. flormelis
-
1 stk.
citron
(smag til med saft og skal)
Fremgangsmåde
- Mandlerne ryges i 4-6 minutter i en gryde med hø over middel varme (mandlerne kan evt. bruges uden at blive røget, red.). Tænd ovnen på 100 grader.
- Smelt smørret og chokoladen sammen over vandbad eller i mikroovnen. Pisk æg og sukker luftige. Chokoladesmørret piskes sammen med æggemassen til en homogen masse. Kaffen røres i.
- Bland kakao og mel, og sigt det i dejen. Hak chilien fint og mandlerne groft og rør begge dele i dejen.
- Smør eller læg bagepapir i en bradepande (ca. 20 x 30 cm), og hæld dejen ud deri. Rør flødeosten cremet med flormelis, citronskal og saft, og put det i en sprøjtepose (evt. i en alm. frysepose). Klip et lille hul i posen og sprøjt cremen i striber fra side til side i dejen som en slange, og prøv at sprøjte cremen lidt ned i dejen, så den ikke kun ligger i overfladen. Tag en strikkepind eller lignende og før den igennem striberne, så et kønt mønster opstår (se billede).
- Kagen bages midt i ovnen i ca. 20-25 minutter ved 175 grader varmluft.