Nigella Lawsons brownies har et drys flormelis på toppen, som en god finish (Foto: Maria Warnke Nørregaard ©DR)

Brownies med mørk og hvid chokolade

Den britiske tv-kok Nigella Lawson lavede i programmet Mad med Nigella denne klassiske chokoladebrownie i en lækker og også børnevenlig udgave med hvid chokolade. Denne brownie er nem og hurtig at lave og nem at have med på tur eller på job.

Tilberedningstid: 1 time Antal portioner: 20 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 375 g mørk chokolade
  • 375 g usaltet smør
    (blødt)
  • 1 tsk. vaniljeekstrakt
  • 6 stk. æg
  • 350 g sukker
  • 1 tsk. salt
  • 225 g hvedemel
  • 250 g hvide chokoladeknapper
    (eller hakket hvid chokolade)
  • 0,5 dl flormelis
    (til pynt)

Fremgangsmåde

  1. Forvarm ovnen til 180 grader. Smør formen. Smelt smørret og den mørke chokolade i en tykbundet gryde.
  2. Pisk æg, sukker og vaniljeekstrakt sammen i en kande. Bland mel og salt i en skål. Når chokoladen og smørret er smeltet, skal det køle lidt af. Så piskes æg og sukker i og derefter melet.
  3. Vend den hvide chokolade i. Rør det godt sammen og fyld det i formen. Bag brownierne i ca. 25 min. Toppen skal være lysebrun, men de skal være tunge og klæge indeni. Husk, at de bager videre, mens de køler af.
  4. Drys flormelis over de færdige brownies ved at hælde flormelis i en si og ryste den henover kagen. 


Opskriften findes i samlingen

De bedste chokoladekager