Brunede kartofler og rødkål
Find her opskriften på 'Nak og æd's brunede kartofler.
Tilberedningstid:
1 time
Antal portioner:
3 pers.
Denne opskrift er nem at lave.
Kok og program
Ingredienser
- 600 g små kogte kartofler
- 100 g sukker
- 25 g smør
- 1 rødkål
- 1 spsk. olie
- 1 dl rødvinseddike
- 2 spsk. honning
- 3-4 nelliker
- 1 appelsin
Fremgangsmåde
- Snit rødkålen fint. Varm lidt olie i en gryde, og sautér kålen heri, uden at den tager farve.
- Tilsæt eddike, appelsinsaft og nelliker. Lad det simre lidt.
- Tilsæt 2 dl vand, og kom låg over. Lad det simre i 45 minutter.
- Fjern låget, og krydder med salt og peber.
- Kom honning i, og lad kålen glasere, så marinaden sætter sig omkring kålen.
- Kom sukkeret på en pande, og smelt det til en karamel.
- Når sukkeret er helt karamelliseret, tilsættes de kogte og pillede kartofler.
- Sving dem i sukkeret, så det sætter sig på kartoflerne.
- Tilsæt smørret, og sving sammen.
- Krydr og servér.