Bryllupskage med solbær- og blåbærmousse
En klassisk bryllupskage med luftig bunde og friske bær, med en dejlig balance mellem det søde og syrlige.
Tilberedningstid:
5 timer
Antal portioner:
51 pers.
Ingredienser
Solbær/blåbærmousse
- 412 g solbær
- 187 g blåbær
- 300 g sukker
- 3 stænger vanilje
- 3,75 dl cremefraiche 38%
- 9 blade husblas
- 7,5 dl fløde
-
1 stk.
lime
(saften fra lime)
Hvid chokolademousse
- 176 g sødmælk
- 46 g sukker
- 1 stang vanilje
- 6 blade husblas
- 224 g cremefraiche
- 462 g hvid chokolade
- 0,8 l fløde
- 68 g pasteuriserede æggeblommer
- 150 g hakket mandler
Hvide lagkahebunde
-
4 stk.
æg
(I alt 12 stk)
-
125 g
sukker
(I alt 375 g)
-
75 g
mel
(I alt 225 g)
-
75 g
kartoffelmel
(I alt 225 g)
-
1 tsk.
bagepulver
(I alt 3 tsk)
-
1 stang
vanilje
(I alt 3 stænger)
Gelé til toppen
-
7 dl
solbærsaft
(Gerne hjemmelavet)
- 330 g sukker
- 18 blade husblas
Omslagsmarcipan
- 1 kg marcipan
- 500 g flormelis
- 150 g glukose
Pynt på kagen
- 1 kg blåbær
-
0,5 l
piskefløde
(Der piskes til skum)
-
9 stk.
sommerfugle
(Til dekoration rundt omkring kagen)
Fremgangsmåde
Solbær/blåbærmousse:
- Solbær, blåbær, sukker, saft af lime, korn af vaniljestænger + stang koges i 10 min. Blend det lidt, dog stadig at der er lidt bid i bærerne.
- Tilsæt de udblødte husblas. Tilsæt cremefraiche, og når blandingen er fingervarm tilsæt da lidt af den piskede fløde og derpå hæld resten i flødeblandingen. Stil kold.
Hvid chokolademousse:
- Mælk, sukker, korn af vaniljestang samt stangen koges op. Tag af varmen og tilsæt derpå den udblødte husblas. Tilsæt chokoladen og lad det smelte sammen.
- Tilsæt æggeblommerne og derpå cremefraiche. Til sidst vendes en del af den piskede fløde sammen med de hakkede mandler og derpå hæld denne masse over i den resterende fløde. Stil koldt.
Hvide lagkagebunde:
Denne opskrift skal laves 3 gange. 1 portion rækker til en lille bund, mellem bund og stor bund. Lav 1 portion af gangen. Den første portion hæld da 40 gr. hakkede hasselnødder i.
- Æg og sukker og korn af vaniljestang piskes til en luftig masse. Der tilsættes sigtet mel/kartoffelmel og bagepulver. Bages midt i ovn ved 200 grader = den store form = ca. 18 min (1 portion).
Ud af hver portion:
1 lille
1 mellem
1 stor
- Sæt dem til afkøling. Vær obs. på at den lille + den mellem ikke skal have så lang tid som den store form. Der skal laves 3 bunde med nødder og 6 almindelige bunde.
Opbygning:
- Når alle bunde er bagt stænkes de med lidt solbærsnaps og ligges derpå i hver form. Der puttes nu:
- Et lag solbær/blåbær mousse, 1 bund
- Et lag hvid chokolade mousse , 1 bund
- Smør med et lag flødeskum
- 1 lag af blåbær der ligges fint ovenpå.
- Et lag gelé, dog kun så meget så man stadig aner at blåbærerne er der.
- Stil kagerne kolde, så geléen er stivnet. Gerne 1 time.
- Dernæst lav hul i den mellemste samt i den store kage. Tag eventuel en strikkepind op igennem kagen så du får midten.
- Put marcipan på rundt omkring kanten. Saml nu kagen på stativet. Put sommerfugle på, men husk at gøre det således, at der er symmetri i alle 3 kager.