Bulgur er en skøn ret, som er fantastisk tilbehør og en skøn ingrediens på en buffet. (Foto: Scanpix ©DR)

Bulgur med mynte og abrikos

Denne opskrift på bulgur med abrikos og mynte er er nem og hurtig opskrift på et lækkert tilbehør til en hverdagsret eller til gæster. Bulguren er et krydret og et eksotisk alternativ til pasta eller ris til f.eks. boller i karry eller anden kødret.

Tilberedningstid: 40 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

Bulgur

  • 250 g grov bulgur
  • 4 dl vand
  • 150 g tørrede abrikoser
  • 50 g pinjekerner
  • 1 bundt persille
  • 6-8 stk. mynteblade

Dressing

  • 5 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. citronsaft
  • 1/2 tsk. salt
  • 1 smule peber
  • 1/2 stk. rød chili

Fremgangsmåde

  1. Abrikoserne skal være bløde. Hvis de er meget hårde, kan du lægge dem i blød i vand i et par timer.
  2. Kog de 4 dl vand op, og hæld det kogende vand over bulguren. Lad bulguren trække i vandet i 30 minutter under låg. Herefter dryppes det godt af i en sigte og køles af.
  3. Abrikoserne skæres i små tern. Pinjekernerne ristes gyldne på en tør pande. Olivenolie og citronsaft røres sammen i en skål. Krydderurterne og den røde chili hakkes fint og røres i dressingen.
  4. Hæld bulgur op i en skål, bland abrikostern og ristede pinjekerner i. Hæld marinaden ud over, vend det godt sammen og server.