(©DR)

Byg-otto med sprød salat af grønkål

Denne anderledes opskrift på risotto - bygotto - er lækker og let, og den kan spises som en hovedret eller være tilbehør til en kødret. Denne nemme opskrift på en anderledes risotto er en bygotto med byg med grønkål og med en grønkålssalat til.

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 2 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

Bygotto

  • 2 dl afskallede bygkerner
  • 4 dl vand
  • 100 g fast gedeost
  • 4 spsk. creme fraiche
  • 15 g smør
  • 1 tsk. salt
    (efter smag)
  • 1 knivspids peber
  • 2 spsk. æbleeddike
  • 80 g frisk grønkål

Grønkålssalat

  • 160 g frisk grønkål
  • 50 g blåskimmelost
  • 2 stk. modne pærer
  • 25 g valnøddekerner
  • 1 spsk. koldpresset rapsolie
    (kan erstattes af olivenolie)
  • 1 spsk. æbleeddike
  • 1 tsk. salt
  • 1 knivspids peber

Fremgangsmåde

  1. Bygkernerne sættes over at koge i vand. Når det koger, afskummes og skrues ned for varmen så det koger stille og roligt. Kernerne koger ca. 20 minutter under låg, sluk herefter for varmen og lad kernerne trække 20 minutter under låg, indtil kernerne er møre, og næsten al vandet er kogt ind.

  2. Bland de varme bygkerner med revet gedeost, creme fraiche og smør, så den får en let cremet konsistens a la risotto. Hak grønkål helt fint og kom hakket kål ned i bygottoen, vend godt rundt, så kålen lige får lidt varme, men stadig holder sin sprødhed og farve. Smages til med salt, peber og æbleeddike, så balancen er rigtig.

  3. Salat:
    Skyl grønkål igennem og afdryp grundigt. Snit grønkål helt fint og kom op i en skål. Frigør pærer for kernehus og skær ud i helt fine både, kom op i grønkålen. Vend grønkål og pærer med eddike, groft hakkede valnødder, olie, salt og peber. 

  4. Anretning: Kom den sprøde salat ud over den varme cremede bygotto og smuldr blåskimmelost ud over til sidst.

TIP: Spis bygotto som en lun forret, frokost ret eller som tilbehør til stegt eller braiseret kød (ged, lam, kalv).