En nordisk udgave af den kendte ret risotto, men i stedet for at bruge ris, bliver der her brugt perlebyg. (©DR)

Bygotto med røget ål

I programmet 'kokketræf' laver brødrene Price en nordisk risotte på perlebyg, sådan det bliver en bygotto, hvor hoved smags giveren er røget ål.

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 3 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 250 g perlebyg
  • 500 g ål
  • 0,5 l fløde
  • 1 smule æbleeddike
  • 1 smule salt og peber
  • 1 stk. skalotteløg
  • 0,5 stk. hjemmesyltet citron
    (se programmet 'sur sur sur')
  • 1 stk. persillerod
  • 2 stk. røde æbler med skræl
  • 1 smule persille
    (til anretning)
  • 1 smule ristet rugbrødsdrys
    (til anretning)

Fremgangsmåde

  1. Kog perlebyggen i rigeligt vand i godt 15 min, så den lige er mør og bestemt ikke er udkogt.

  2. Skær forsigtigt kødet fra ålen, og kog ålehovedet og skindet sammen med fløden. Køl fløden ned og si den ned i en gryde. Tilføj de kogte bygkorn og æbleeddike.

  3. Hak skalotteløg og den syltede citron og put dem i sammen med rustikke, mundrette stykker ål i den simrende bygotto. Smag til med salt. Kom til sidst fintskårne tern af frisk persillerod og æble i retten.

  4. Anret den cremede bygotto med et drys af sprødt, ristet rugbrød, finthakket purløg og slut af med lidt friskkværnet peber